Artikel top billede

Ledelsen overtager danske Mark Information

Ledelsen i Mark Information har med bestyrelsesformand Torkel Olrik i spidsen købt hovedaktionæren Hauen Holding ud og ejer nu samtlige aktier i it-selskabet. Olrik er ny hovedaktionær.

Med bestyrelsesformand Torkel Olrik i spidsen har ledelsen i Mark Information gennemført et såkaldt management buyout og ejer nu alle aktier i it-virksomheden.

"Selvom Mark Information er stærkt forankret i teknologi, er det menneskene og den intellektuelle kapital, der er den reelle værdi i selskabet, og derfor er det en stor fordel, at dem, der skal drive virksomhedens udvikling, også ejer den," siger Torkel Olrik om baggrunden for at købe Hauen Holding ud.

Ud over at være bestyrelsesformand i Mark Information er Torkel Olrik direktør for stålvirksomheden Barto, der omsætter for 110 millioner kroner om året.

Fra 30 til 70 procent

Hauen Holding ejede 70 procent af aktierne og bestyrelsesformanden 30 procent før handlen.

Nu har bestyrelsesformand Torkel Olrik øget sin ejerandel til 70 procent, mens Mark Informations ledergruppe sidder på de sidste 30 procent.

"Vi fem, der deler de 30 procent, er foruden mig vores svenske landeansvarlige Henrik Trolle, udviklingsdirektør Niels Bredegaard, økonomidirektør Susanne Prang og partnerdirektør Tommy Nygaard Hansen," siger Steffen Meyer, administrerende direktør, Mark Information.

Målet er 100 millioner kroner

Den nye ejerstruktur kommer på et tidspunkt, hvor der er god vækst i forretningen Mark Information.

I år ventes omsætningen at nå knap 60 millioner kroner mod 47 millioner kroner i 2006.

Ledelsens mål er at runde en omsætning på 100 millioner kroner i løbet af de næste tre til fem år.

Mark Information har specialiseret sig i dataopsamlingsløsninger til industrien og har ved at fokusere på vertikalt branchekendskab inden for mange brancher fået mange kunder. Blandt referencerne er Rockwool, Carlsberg, Lærerstandens Brandforsikring, Novo Nordisk, MAN B&W Diesel, Terma og Fyns Amt.

"Vi betragter os selv som værende i ERP-markedet. Vores løsning kan stå alene, men giver mere mening, når den spiller sammen med et ERP-system (Enterprise Resource Planning, red.)," siger Steffen Meyer.

Salg giver bedre rammer

Ifølge Olrik sælger Hauen Holding sine aktier, fordi selskabet kan se, at "rammerne for Mark Information i fremtiden bliver bedre ved at lade ledelsen overtage alle aktierne."

Købsprisen ønsker sælger ifølge Torkel Olrik ikke offentliggjort.

Samtidig med den gennemførte management buyout har Anne Sofie van Hauen forladt bestyrelsen, mens administrerende direktør i Maconomy, Hugo Dorph, og koncerndirektør i DSB, Frank Olesen, er trådt ind i bestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere