Artikel top billede

"Alt i alt er det op ad bakke for Salesforce herhjemme," vurderer administrerende direktør Per Andersen, IDC.

Salesforce lancerer Facebook-klon til virksomheder

CRM-leverandøren Salesforce.com går i luften med en ny tjeneste, der minder om Facebook. Tjenesten skal booste salget i Danmark, hvor de ifølge IDC direktør Per Andersen ligger på en 7. plads.

Hurtigvoksende Salesforce forsøger at lokke nye kunder til dets hostede softwareløsning til kundehåndtering, eller Customer Relationship Management (CRM), med en ny tjeneste, der har Facebook-lignende funktioner.

Tjenesten lyder navnet Salesforce to Salesforce og giver blandt andet kunderne mulighed for at udveksle information og skabe ad hoc forretningsnetværk.

Dermed forsøger Salesforce atter at tage markante tendenser fra den private og forbrugerdrevne del af internettet og tjene penge på at brede lignende tjenester ud til erhvervslivet.

Minder om Facebook

I praksis kan Salesforce to Salesforce-kunder etablere fælles netværk, hvor de kan dele, opdatere og synkronisere information på stort set samme måde som venner på Facebook eller kontakter på LinkedIn gør det.

Salesforce to Salesforce kræver, at alle deltagere i de nye netværk abonnerer på tjenesten for at fungere, men softwareselskabet er sikker på det vil blive en succes på grund af dets store kundebase, som runder en million denne måned.

Ifølge Salesforce.com's vicedirektør for virksomhedsstrategi, Bruce Francis, har der længe været brug for en sådan tjeneste.

"Alle virksomheder har brug for partnere…Og du har konstant behov for at udveksle information med dem," siger han til Computerworlds amerikanske udgave.

Gartner: SaaS-CRM vinder frem
Med den nye tjeneste forsøger Salesforce at puste yderligere liv i den hurtigvoksende del af CRM-markedet, der er baseret på Software-as-a-Service (SaaS).

Ifølge it-analysehuset Gartner vil den slags tjenester øge omsætningen på det globale CRM-marked kraftigt i perioden fra 2007 til 2011.

Ifølge Gartner vil CRM-omsætningen runde 36 milliarder kroner på verdensplan i 2007 mod 33 milliarder kroner i fjor. Heraf står SaaS-løsninger for lidt mere end de fem milliarder kroner, og de hostede løsninger vokser dobbelt så hurtigt som resten af markedet.

Den absolut førende SaaS-leverandør på CRM-markedet er i dag Salesforce, men Gartner slår i rapporten fast, at selskabet kun kan forsvare den position, hvis Salesforce formår at forny sig på både produkt-, salgs- og applikationssiden, hvor konkurrencen skærpes i takt med at blandt andre SAP og Microsofts SaaS-alternativer vinder indpas.

Op ad bakke for Salesforce i Danmark

Hos it-analysehuset IDC fortæller administrerende direktør Per Andersen, at de danske virksomheder endnu ikke har kastet sig over produkterne fra Salesforce i stor stil.

"Der er endnu ikke kommet et markant gennembrud. Salesforce er stadig relativt små og sidder på tre procent af markedet. Det placerer Salesforce på en syvendeplads blandt CRM-leverandørene på det danske marked," siger Per Andersen.

Han fortæller, at Salesforce især møder kraftig modstand fra Microsoft CRM herhjemme. Derudover har han netop gennemført en analyse, der viser, at danske virksomheder tøver med at kaste sig over SaaS-løsninger.

"Så alt i alt er det op ad bakke for Salesforce herhjemme," vurderer Per Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere