Artikel top billede

Open source vinder på brugervenlighed

Brugervenlighed og pris er de væsentligste argumenter for at bruger open source-programmer. Principielle årsager spiller dog også en væsentlig rolle for valget.

De danskere, der bruger open source, gør det, fordi det er gratis og brugervenligt.

Omvendt er manglende viden den afgørende grund til, at danskerne ikke vælger et open source-produkt.

Det er den lære, man kan drage af en undersøgelse, som Computerworld har foretaget sammen med analysefirmaet Userneeds.

I undersøgelsen har vi spurgt om danskernes holdning, brug og kendskab til open source-produkter.

Det har været muligt for hver af respondanterne at vælge tre begrundelser for, hvorfor de benytter eller ikke benytter open source-produkter.

Mangler viden

Ud af 837 tilkendegivelser fra almindelige danske it-brugere siger 495, at de ikke bruger open source, fordi de mangler viden om produkterne.

Den næste grund til bekymring er manglende sikkerhed, kursusmuligheder og support, men der er blot 50 personer i hver kategori, der siger, at de ikke bruger open source på disse baggrunde.

Den væsentligste konklusion, der kan drages af Computerworlds undersøgelse, er således, at open source-folkene har et kommunikationsproblem, hvis de vil sprede programmerne til en bredere gruppe.

Områder som manglende brugervenlighed eller manglende sikkerhed er næsten ikke-eksisterende argumenter fra den gruppe, der ikke bruger produkterne.

Det er til gengæld vigtige områder for brugerne af open source-produkterne.

Brugervenlighed er en af topscorerne

Ud af 1.178 personer bruger 26 procent, svarende til 312 personer, i dag et eller flere open source-programmer.

Det væsentligste argument for at benytte open source er ikke overraskende, at det er gratis.

Men en rigtig stor andel af open source-brugerne, nærmere bestemt 35 procent, siger, at de har valgt et open source-program, fordi der er høj brugervenlighed.

En ud af seks af de adspurgte personer vælger open source af princip.

Undersøgelsen er foretaget af Computerworld i samarbejde med analysehuset Userneeds og omfatter knap 1.200 tilfældigt udvalgte danskere.
Undersøgelsen er foretaget via internettet, og den er således repræsentativ for den del af befolkningen, som har netadgang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel