Artikel top billede

Danskerne: fremtidens arbejdsplads er trådløs

I fremtiden vil vores arbejdsliv ligge meget langt fra nutidens hverdag. Danskerne forventer, at trådløse teknologier vil forandre hverdagen på arbejdspladser, viser analyse.

Med laptop i skødet og en mobiltelefon i hånden kan mange danskere arbejde hvor som helst og når som helst.

Og netop disse teknologier er på vej til at ændre den måde, vi arbejder på, til meget mere end blot at tage en hjemmearbejdsdag, når chefen nikker ok. Og kollegerne synes at tænke: "Go' fridag."

Nutidens endeløse rækker af skriveborde i åbne kontorlandskaber kan meget vel være fortid. Hvor kontorer i dag er steder, hvor medarbejdere tropper op for at arbejde fra ni til fire, vil de i årene, der kommer, blive transformeret til mødesteder for projekter. Måske som en café eller lounge, hvor man kan brainstorme eller udveksle ideer.

Tæt på virkelighed

Hvad der før var teori og fremtidssnak, er i dag meget tæt på virkeligheden, mener Morten Felding, som ud over sit daglige job som direktør for den danske del af Xerox-koncernen også er formand for IT-brancheforeningens udvalg om fremtidens arbejdsplads.

"Nogle af de største udfordringer, vi i dag skal tackle som virksomheder, er de nye måde at arbejde på," siger Morten Felding.

Han kan kun nikke genkendende til resultaterne af en meningsmåling foretaget af Userneeds for Computerworld. Her har godt 1.000 danskere udpeget det trådløse internet som en af de teknologier, som vil forandre deres arbejdsliv i løbet af de næste 10 år.

I dag har kun fem procent af de adspurgte adgang til trådløst internet på arbejde, mens hele 35 procent forventer, at trådløst internet vil forandre deres hverdag på arbejdspladsen i løbet af de næste 10 år.

Væk fra det traditionelle

Dette - sammen med mobiltelefonen - vil øge mulighederne for at arbejde væk fra den traditionelle arbejdsplads for langt flere danskere, mener Morten Felding. Man kan arbejde hjemme eller på en café, hvis det passer bedst.

Men helt afskaffe arbejdspladsen kan virksomheder ikke, pointerer han.

"Vi har også behov for at høre til på en arbejdsplads og en bestemt kultur. Men teknologien giver mulighed for at kommunikere alle steder, og det er ikke nødvendigt at gøre det fra et kontorlandskab," siger Morten Felding.

Ifølge Morten Felding bevæger en lang række af de store virksomheder sig mod åbne teknologier, som kan arbejde sammen. Og det er med til at accelerere udviklingen mod en anden måde at organisere arbejdslivet på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere