Indsaml idéer fra kunder og medarbejdere

Tilbage til artiklen 12 it-fif til at sikre din vækst-strategi.

Web 2.0.

Først summede begrebet i it-kredse, men i takt med at fænomenet og dets potentiale er blevet beskrevet i store, internationale erhvervsmagasiner, er det også kommet på topledernes agenda og således en helt uundgåelig faktor for en it-leder at forholde sig til:

Hvordan udnytter vi bedst den kollektive intelligens både blandt medarbejdere og kunder til at skabe værdi?

Web 2.0 har været omgærdet af megen hype og skepsis, for vil kunderne, brugerne og medarbejderne virkelig medvirke?

Hvis det er tilfældet, hvorfor er det så ikke sket endnu?

Modenhed tæller

Svaret ligger efter alt at dømme i modenhed, vurderer Gartner-ekspert Mark Raskino.

I 1990’erne drejede internettet sig om at levere en service “fra os til jer”. Bankerne flyttede skrankerne hjem i folks stuer. Og netbutikkerne viste varehylderne frem på internettet.

Men først langsomt er kunderne hoppet på.

“Nu er alle på – fundamentet er skabt. Det er først nu, det giver mening at udnytte massen af brugere,” vurderer Mark Raskino.

Værdi i trends?

Også en anden trend i tiden tyder på, at brugerne er klar til at medvirke. Det forklarer Nokias CIO John Clarke, der hos Nokia selv forsøger at udvinde værdi af den forbrugertrend, at visse kunder bygger en del af deres identitet op omkring produkter.

“Folk vil gerne have relationer til virksomheden – og de vil hele tiden se noget nyt fra brandet. De vil gerne have, at brandet bekymrer sig om, hvad kunden får ud af det,” siger John Clarke, der i øjeblikket arbejder med at hive nye idéer ind fra for eksempel ‘Beta Lab’, hvor nye produkter, løsninger og software testes blandt dedikerede brugere.

Også internt udnytter Nokia de mange ansattes kollektive viden ved at samle udviklingen omkring en intern wiki, der i dag har 6.000 brugere.

“Det værste, vi kan gøre, er at læne os tilbage og nyde succesen. Så er vi helt sikkert færdige. Derfor er der hele tiden brug for nye initiativer,” konkluderer John Clarke.

Ud over kunder og medarbejdere bredt i virksomheden ligger der mange steder også et uudnyttet aktiv i it-afdelingens egne medarbejdere.

Professor Robert Austin fra Harvard Business School udtrykker det således:

“It-afdelingen er den eneste del af virksomheden, der har et overblik over virksomheden på tværs af siloer og strukturer. Der sidder mange smarte folk med rigtig gode idéer, men der har ikke været tradition for at lytte til dem,” siger han.

Netop it-afdelingens innovationsevne er da også at finde listen over de strategiske udfordringer, som IT i Praksis fra Rambøll Management peger på i 2007-udgaven.

Tilbage til artiklen 12 it-fif til at sikre din vækst-strategi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere