Torsdagens aviser om it

Telestrid skal afklares. Ericsson under yderligere pres. It-dating skaffer arbejdspladser.

Telestrid skal afklares

To af folketingets teleordførere vil have stoppet den verserende uenighed om IT- og Telestyrelsens sagsbehandling af TDC’s afgifter. Det er Sonofon-ejeren Telenor, der har rejst tvivl om IT- og Telestyrelsens håndtering af sagen om TDC’s dobbeltopkrævninger for kunder, der både har fastnet og internet. Teleklagenævnet afviste den løsning IT- og Telestyrelsen havde godkendt. ”Telebranchen kan ganske enkelt ikke være tjent med, at 60 procent af alle afgørelser i IT- og Telestyrelsen senere omgøres af Teleklagenævnet. Det skal vi have en løsning på, siger Venstres it-ordfører Torsten Schack Pedersen. Morten Helveg Petersen fra De Radikale er enig: ”Vi har en myndighed der skal kunne træffe denne slags afgørelser. Der er meget store kommercielle interesser på spil på begge sider, det er jeg klar over, men i denne sag må den ansvarlige minister på banen. (Berlingske Tidende)

Ericsson under yderligere pres

Den kriseramte svenske telegigant Ericsson får endnu flere problemer når det amerikanske kreditanalyseinstitut Standard & Poors ændrer sin vurdering af Ericsson fra ”stabil” til ”negativ”. Det kommer som direkte følge af den krise, Ericsson er landet i efter en overraskende nedjustering af selskabets finansielle resultater med 36 procent den 16. oktober. (Berlingske Tidende)

It-dating skaffer arbejdspladser

På karrieremessen arrangeret af IT-Universitetet måtte mange virksomheder blive hjemme, selvom de havde masser af job at tilbyde de eftertragtede it-kandidater. Der var ikke plads til flere virksomheder. Som et andet datingbureau kan IT-Universitetet prale af titlen som landets bedste til at parre kommende og færdiguddannede it-kandidater med erhvervslivet. Mere end en tredjedel af kandidaterne har job inden de går til den sidste eksamen og i alt 95 procent af færdige kandidater har fast job. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere