Artikel top billede

I 2008 vil hackerne for alvor gå i kødet på Vista

Vista fylder et år: Hackerne følger altid efter udviklingen. I 2008 vil de for alvor gå efter Vista, lyder advarslen. Microsoft trækker på skuldrene.

I 2008 kommer Windows Vista for alvor til at skulle dokumentere, at det er et sikkert operativsystem.

Næste år kommer der nemlig markant flere angreb på denne platform, spår sikkerhedsvirksomheden McAfee i en rapport, der beskriver firmaets sikkerhedsforud-sigelser for 2008, og som er døbt 'McAfee Avert Labs Top 10 Threat Predictions for 2008'.

Indtil nu har Vistas udbredelse været for lav til, at malware-producenterne har brugt deres energi på at udvikle skadelig kode til Vista.

Men nu er styresystemet på vej til at indfinde sig på 10 procent af verdens maskiner, og det er ifølge McAfee et afgørende vendepunkt.

"Det meste eksisterende malware har ignoreret Vista," siger Craig Schmugar, der er sikkerhedsanalytiker i McAfees Avert Lab, der har udarbejdet rapporten.

"Men det er ikke fordi, systemet er mere sikkert. Vista har bare ikke været et attraktivt mål i det første leveår."

Microsoft sover trygt

I Microsofts seneste opgørelse 'Microsoft Security Intelligence Report' for perioden januar til juni 2007, viser tallene, at 60 procent færre Vista-baserede computere bliver inficeret, sammenlignet med XP-maskiner.

Et tal, som McAfee forklarer med, at Vista endnu ikke har været et attraktivt mål for de it-kriminelle.

"De personer, der skriver malware eller på anden måde angriber brugerne, er drevet af penge, og når markedsandelen for Vista kommer op, vil de også angribe styresystemet," siger han.

I rapporten anslår McAfee, at Vista vil blive ramt af et sted mellem 40 og 45 sårbarheder i 2008, hvilket er mere end dobbelt så meget som i programmets første ni levemåneder.

Microsoft mener dog ikke, at McAfees tese holder vand.

"Men al respekt for McAfee tror jeg, at vores Security Development Lifecycle snarre end markedsandele afgører, at Vista er et sikkert operativsystem," siger Kamilla Jørning Roost, divisionschef for Windows, Microsoft.

"Der er langt færre fejl og sikkerhedsproblemer i Vista, og jeg er ikke utryg for fremtiden på dette område," siger hun.

I Danmark ligger vi angiveligt allerede på en Vista-dækning på omkring 10 procent, men i henhold til analysevirksomheden Net Applications er dækningstallet for USA på lige godt otte procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur