Artikel top billede

Danske netbutikker håber på milliarder i julehandel

De danske netbutikker håber på milliarder i omsætning på nettet. Netbutikkerne får ikke nye kunder længere. Til gengæld køber de gamle mere, mener Lars Schmidt Larsen fra E-handelsfonden.

Se Kelkoos Top 10 over populære online-indkøb

De nyeste beregninger fra E-handelsfonden tyder på, at onlinebutikkerne kan glæde sig til jul.

I hvert fald vil e-handelen runde en rekordomsætning på 5,3 milliarder kroner i årets fjerde kvartal, hvis estimaterne holder stik.

Lars Schmidt Larsen, direktør i E-handelsfonden forklarer, at tendensen i år har været lavere vækst i e-omsætningen end tidligere.

Han har dog store forhåbninger til at julehandlen kan være med til at trække endnu flere kunder over til onlinebutikkerne.

"E-handlen løser en tidsmæssig faktor for mange af os. Vi går ind og løser et tidsproblem, og man kan spare penge, få pakket sine gaver ind, og du kan spare dig selv for køerne i butikkerne," siger Lars Schmidt Larsen.

Lavere vækst

E-handelsfonden, der blandt andet står bag e-mærket, er en non-profit organisation, som skal øge befolkningens tryghed, når de handler på nettet.

Utryghed er stadig den største barriere for den del af befolkningen, som ikke benytter onlinebutikker.

Og selv med en omsætningsvækst på mere end en milliard i dette kvartal, så er Lars Schmidt Larsen overbevist om, at der stadig er et stort potentiale.

"Det er en udfordring, at markedet ikke formår at tiltrække nye handlende. Vores tal indikerer, at der ikke er kommet flere nye handlende til. Dem der handler, handler lidt oftere," fortæller han.

Den udvikling håber han, at blandt andet julehandelen kan være med til vende. For når først kunderne har handlet online uden problemer, så vender de tilbage.

Butikkerne skal klargøre regler

I den forbindelse løfter han en pegefinger overfor netbutikkerne.

"Det er vigtigt, at butikkerne gør det helt klart for kunden, hvordan reglerne er for at få byttet en vare," siger han og tilføjer, at netbutikkerne også skal kommunikere meget klart om, hvordan og hvornår varerne bliver leveret.

Stort gavemarked

En af grundene til den store omsætning i julekvartalet er, at mange af de ting, folk ønsker sig, er lettilgængelige i onlinebutikker.

"I modsætning til resten af året er julehandelen meget fokuseret på ting, som mange køber online. Det er gaveting, som er hovedkategorierne i onlinebutikkerne," siger Lars Schmidt Larsen.

Ifølge tal fra online-shopping portalen Kelkoo.dk er spillekonsoller den mest solgte varer over nettet. Men også parfume, bøger cd'er og andre produkter, som er velegnede netop til gaver, er på kelkoo.dks Top 10 over populære online-indkøb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren