Onsdagens aviser om it

TDC: Vi har papir på en rabataftale. Røde ordbøger presses over på nettet. Telebranchen stritter imod politisk piratplan. Musiksalg via nettet eksploderer.

TDC: Vi har papir på en rabataftale
Danmarks største teleselskab holder fast i, at den øverste myndighed på teleområdet har sagt god for en ny rabatordning. IT- og Telestyrelsen bliver dermed stadig mere presset. TDC venter, at balladen om den omstridte mængderabat nu slutter. IT- og Telestyrelsen har allerede sagt god for den aftale konkurrenterne kræver ændret. ”Vi har fået et bindende tilsagn fra en dansk myndighed, jeg kan derfor ikke forestille mig, at det er til diskussion,” siger Carsten Dilling, chef for TDC fastnet. (Erhvervsbladet)

Røde ordbøger presses over på nettet

De røde ordbøger, der har været en del af Gyldendals kerneforretning i over 100 år, oplever en markant tilbagegang i salget, og derfor omlægger Gyldendal nu sit fokus til ordbøger på nettet. Det fortæller direktør for Gyldendal Fakta, Lars Boesgaard. ”De sidste to år har vi oplevet en markant tilbagegang i salget af papirordbøger. Derfor forbereder vi et liv, hvor vi skal være online,” siger han, uden at ville sætte konkrete tal på udviklingen (Børsen)

Telebranchen stritter imod politisk piratplan

En ny politisk ambition om at dæmme op for piratkopiering vækker allerede fra begyndelsen harme hos telebranchen. Den frygter at skulle være politi på nettet. Piraterne skal stoppes – og telebranchen skal spille en aktiv rolle for at få det til at ske. Sådan lyder en af regeringens ambitioner. Telebranchen frygter nu at blive holdt ansvarlig for, hvad kunderne foretager sig med deres internetforbindelser. ”Vi er overordnet enige i målsætningen om at stoppe pirateri, men der skal foreligge en retskendelse, inden man kan drage de enkelte operatører til ansvar. Postvæsnet har jo heller ikke ansvaret for indholdet af de breve folk sender,” siger Direktør i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, Ib Tolstrup. (Berlingske Tidende)

Musiksalg via nettet eksploderer

Stor vækst i salget af musik over internettet får nu julestemningen til at brede sig i pladebranchen. I årets første 10 måneder lp den digitale andel af musikbranchens omsætning på cirka 12 procent – mere end dobbelt så meget som samme periode sidste år. ”Der har været en ganske gunstig udvikling på det digitale område,” siger Jesper Bay, marketingdirektør hos IFPI. (Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere