Kort Nyt: Redpill, karrieremesse, trygge danskere

Redpill åbner kontor i Danmark. Karrieremesse på ITU. Europæerne er verdens tryggeste mennesker.

Redpill åbner kontor i Danmark

Open source-leverandøren Redpill etablerer dansk kontor. Administrerende direktør for Redpill i Danmark bliver Odd Erland Bakkengen, tidligere nordisk open source-ansvarlig i IBM. Redpills danske selskab skal levere support, uddannelse og specialiserede konsulenttjenester til open source-løsninger. Kunderne bliver danske og sydsvenske virksomheder, som ønsker et alternativ til kommercielle platforme fra IBM, Microsoft og Oracle. Selskabet tilbyder tjenester som støtter open source-produkter som JBoss, Hibernate, EnterpriseDB, SugarCRM og Alfresco.

Karrieremesse på ITU

IT-Universitetet i København slår onsdag dørene op for den halvårlige karrieremesse, IT-Match Making. Ideen er, at studerende her kan møde kommende arbejdsgivere. 30 selskaber har taget imod tilbuddet om at møde de studerende, der for tiden er meget efterspurgte. I alt er 1.500 studerende inviteret til kandidatmessen.

Europæerne er verdens tryggeste mennesker

Europæerne føler sig trygge i deres dagligdag, i forhold til den nationale sikkerhed og når vi er på internettet. Vi er mest optaget af sikkerheden for vores kreditkort og andre identitetskort og -oplysninger. Det afsløres i Unisys Security Index-undersøgelse, der er den første globale undersøgelse, som giver et samlet overblik over verdensborgernes oplevelse af sikkerheden på alle livsområder. Indekset måler personernes opfattelse af de fire sikkerhedsområder og bedømmer spørgsmålene på en skala fra 0 til 300, hvor 300 repræsenterer størst bekymring. 6.338 vesteuropæere har deltaget og deres samlede indeks er 116. Til sammenligning er indexet for de asiatiske lande 175 og 151 for USA. Det eneste vesteuropæiske land, der virkelig skiller sig ud er Tyskland. Tyskerne er langt mere utrygge end andre vesteuropæere (Tyskland har index 160).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel