Hotmail-stifter sender office-pakke på nettet

Hotmails medstifter, Sabeer Bhatia, satser på en online office-pakke, der skal konkurrere med lignende tjenester fra Microsoft og Google.

Computerworld News Service Instant Collaboration Software Technologies (InstaColl), en virksomhed, Hotmails medstifter Sabeer Bhatia har været med til at stifte, aflørede Live Documents onsdag.

Live Document er en online-tjeneste, der gør det muligt for brugere at få adgang til – og redigere i - dokumenter via en web-browser og samtidig dele dokumenter med andre.

Tjenesten fungerer sammen med alle browsere, der understøtter Abobe Systems Flash og kører på alle styresystemer, fortæller Sumanth Raghavendra, administrerende direktør for InstaColl.

Begrænset preview

"Man kan også arbejde i online-dokumenterne offline ved at anvende en desktop-applikation, der 'lægger sig rundt om' Microsoft Office og dermed giver dem online-samarbejdsfunktioner," siger Sumanth Raghavendra.

Brugerne kan arbejde på et Office-dokument, når de er offline, og dokumentet bliver så opdateret i Live Documents næste gang, brugeren er online, oplyser virksomheden.

Den hostede tjeneste, som er tilgængelig som en 'limited technology preview' på www.live-documents.com vil være gratis for enkeltpersoner, men virksomheder skal betale for at bruge den.

Live Documents bruger Adobes Flash- og Flex-teknologi. Sumanth Raghavendra hævder, at det giver brugerne en bedre oplevelse end Googles hostede applikationer, som han beskriver som en tynd version af Microsoft Office.

“Selv superbrugere af Microsoft Office kan bruge vores tjeneste,” siger han.

Microsoft vil næppe sætte sin desktop software-forretning på spil ved at tilbyde en online programpakke, fortsætter han. Og det skaber en mulighed for virksomheder som InstaColl.

Sabeer Bhatia, som skabte opmærksomhed på grund af salget af Hotmail til Microsoft for omkring to milliarder kroner i 1997, udtaler, at den nye applikation henvender sig til et større marked end Hotmail.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere