Artikel top billede

TDC fortsætter med at give rabatten, mener Cybercitys regulatoriske chef, Nicholai Kramer Pfeiffer.

Cybercity raser: TDC-rabat stadig ulovlig

TDC bryder stadig loven trods røgslør, mener Cybercity-chef Nicholai Kramer Pfeiffer. Ifølge IT- og Telestyrelsen er sagen stadig ikke slut.

TDCs nye model er et dybt røgslør for at dække over et fortsat lovbrud.

Sådan lyder den hårde kritik fra Cybercity.

Det tog seks uger for TDC at ændre reglerne for, hvordan kunder med fastnettelefon og ADSL-bredbånd på samme telefonlinie kan opnå samlerabat, efter Teleklagenævnet kendte TDC's informationsoverførsel af samlerabatordningen ulovlig.

I de seks uger kom TDC frem til en model, som telegiganten offentliggjorde tirsdag 20. november.

Hvor rabatten tidligere er udbetalt automatisk, skal kunderne fremover selv anmode TDC om at få rabatten.

TDC fortsætter

De ny regler gælder kun kunder, som har fået bredbånd efter den 9. oktober i år og dermed kan være berettigede til rabat. TDC-kunder, der allerede får rabat, behøver ikke foretage sig noget.

”Det påbud, som TDC har fået fra klagenævnet, går ud på, at selskabet ikke må udnytte fortrolige oplysninger, som det har udvekslet i strid med Teleloven. Men TDC fortsætter med at give rabatten til de kunder, som var omfattet af deres model før den niende oktober,” pointerer regulatorisk chef hos Cybercity, Nicholai Pfeiffer.

Kort og godt mener han, at TDC fortsætter med at anvende de oplysninger, som telegiganten er kommet i besiddelse af i strid med Teleloven.

Kontorchef hos IT- og Telestyrelsen, Jakob Willer, understreger, at IT- og Telestyrelsen ikke har godkendt den samlede model. Styrelsen har vurderet at den måde TDC har tænkt sig at basere rabatten til slutkunderne er lovlig og ikke i strid med Telelovens paragraf 64.

”Men vi har også i vores svar til TDC udtalt nogle punkter, som vi synes kan være problematiske. Vi har også i går stillet TDC nogle spørgsmål, som selskabet har en høringsfrist til på mandag,” siger kontorchefen.

Ikke taget endeligt stilling

Samtidig gør Jakob Willer opmærksom på, at der er en række omstændigheder, som styrelsen endnu ikke endeligt har taget stilling til – herunder om TDC uden videre kan fortsætte med at give rabat til de kunder, som har fastnettelefoni hos TDC og bredbånd hos en anden udbyder.

Ifølge Nicholai Pfeiffer kan modellen ikke lade sig gøre i praksis uden, at TDC stadig handler i strid med Teleloven.

”Modellen, som TDC har meldt ud med, at kunder selv skal anmode om rabatten, er et dybt røgslør for at dække over et fortsat lovbrud,” understreger han. Det er et forsøg på at fjerne opmærksomheden fra, at TDC handler i strid med Teleloven,” siger han.

Nicholai Pfeiffer er dybt forundret over, at IT- og Telestyrelsen har godkendt løsningen.

”Vi kan ikke forstå, at IT- og Telestyrelsen kan godkende løsningen uden at involvere den øvrige branche. Vi mener, at det havde været i alles interesse at få kommentarer til TDCs løsningsmodel, for det tog os mindre end en halv time finde huller i modellen.

”Derfor synes vi, at IT- og Telestyrelsen burde have kørt en offentlig proces i stedet for bare at handle den af med TDC,” fremhæver han og retter kritik af hele processen.

Hertil er kontorchef Jakob Willer dybt uenig.

”Hvis nogen tror, at vi har afsluttet vores tilsyn og blåstemplet det hele, er det forkert,” fremhæver han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere