Vista-bekymringer får it-folk til at søge nye veje

Vista fylder et år: Mange professionelle vil afholde sig fra at installere Vista. Flertallet af de adspurgte it-folk mener, at overgangen til Vista vil skabe ustabilitet og give en øget kompleksitet i it-miljøet.

Computerworld News Service: 90 procent af de 961 adspurgte it-folk i en ny undersøgelse siger, at de er bekymrede over at skulle skifte til Microsofts Vista-styresystem.

Mere end halvdelen siger, at de ikke overvejer at skifte i den nærmeste fremtid.

"Bekymringerne over Vista er i høj grad relateret til stabilitets-spørgsmål. Generel stabilitet og komptabilitet med virksomhedens software bliver nævnt gentagne gange," siger Diane Hagglund fra King Research.

Vistas indpasning

I undersøgelsen, der er udarbejdet af King Research, er 961 it-ansatte blevet spurgt om deres syn på Vistas indpasning i deres organisation, specielt med fokus på planlægningen af indførelse af nye operativsystemer.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af de adspurgte er bekymrede over at skifte til Vista, og 44 procent har overvejet alternativer til Windows-operativsystemer, så som Linux og Macintosh, for at undgå et skifte til Vista.

"Det er tydeligt, at mange firmaer seriøst overvejer et alternativ. Ni procent af dem, der overvejer alternativer til Windows-løsninger, er allerede i gang med at skifte til andre systemer, og andre 25 procent forventer at skifte inden for det næste års tid, konkluderes det i rapporten "Windows Vista Adoption and Alternatives".

Macintosh fører an i feltet af de operativsystemer, der opfattes som et alternativ til Vista, og overvejes af 28 procent af respondenterne. Cirka 25 procent siger, at de overvejer Linux Red Hat, mens SUSE Linux og Ubuntu hver får 18 procent af besvarelserne.

Andre ni procent peger på andre Linux-systemer, mens fire procent er usikre i deres valg.

Savner muligheder

De adspurgte siger, at virtualisering er en af de primære årsager til et skifte fra Microsoft.

Cirka to tredjedele af dem siger, at brugen af virtualiserede miljøer har gjort det lettere at implementere alternative operativsystemer.

Ensartet system management kan være en hindring for et skifte væk fra Microsoft, viser undersøgelsen.

49 procent siger, at de har behov for at kunne operere med flere operativsystemer, og 50 procent siger, at de har behov for at lære om nye styringsredskaber. 60 procent af de adspurgte styrede deres Windows system med, der ikke understøtter andre systemer undenfor Windows-miljøet.

Rapporten viser, at "Hen ved halvdelen (45 procent) siger, at udfordringerne med system management i alternativerne til et Windows OS, afholder dem fra at indføre alternativer."

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis