Små lagringsmedier

Tilbage til artiklen Glæd dig over de døde teknologier

Anklagen: En floppy-disk kunne ikke gemme meget. Små (set med nutidens øjne) harddiske var upålidelige og blev hurtigt fyldte. En disk, der kunne lagre 80MB lød som et uendeligt hav, men jeg løb tør for plads efter tre måneder.

Hvorfor det var en pestilens: En floppydisk på 5,25-tommer kunne lagre 360K data. Bemærk venligst, at det er K ikke MB. Applikationer som Lotus 1-2-3 eller WordPerfect krævede to disketter. Hvis du for eksempel ville fortage en stavekontrol, måtte du tage den første disk ud og sætte den anden i.

Floppydiske var meget sårbare. Data kunne slettes af en magnet, eller blive ødelagt, når kontorstolen kørte over den, eller med hjælp fra familiens hund (mmmm, en godbid).

3,5-tommers diskene gav os lidt bedre beskyttelse (Trofast var mindre tilbøjelig til at opfatte dem som tygge-legetøj) og havde lidt større kapacitet. Men de betød også, at alle skulle overveje, hvilken type diskettedrev de ville installere.

De tidlige harddiske havde deres back-up på disketter; det tog 82 (tæl dem, 82) 3,5-tommer disketter og to timer, at lave et back-up af min harddisk.

Hvis du var rig, firmaet betalte, eller du havde en computerbutik (jeg var i den sidste kategori), lavede du dine back-up på en båndstation. Det krævede dyr software, der ikke var inkluderet i prisen, og en anden hardwareforbindelse (typisk en add-on board) og en person, der kunne skifte båndene, selv i weekenderne: it har altid været i stand til at irritere ens partner.

Floppydiskene havde hvert deres format, og ingen af dem kunne forstå de andre. En CP/M-computer kunne ikke læse en PC-DOS-disk, og du måtte investere 79 dollar i Media Master for at få noget ud af en DEC Rainbow-diskette.

Siden faldt harddisk-mulighederne ned i en suppe af bogstaver: MFM, RLL, SCSI, IDE. Ingen vidste hvad 'SCSI termination' egentlig betød (det lød som en Arnold Schwarzenegger-film), eller hvordan man skulle løse et problem, når man ikke forstod spørgsmålet.

Båndstationerne var ikke bedre. Det ene back-up-program kunne ikke læse bånd fra et andet system. Da branchen endelig fandt en standard, var cd'en kommet frem.

Hvorfor det forsvandt: Da harddiskene blev større forsvandt de gamle formater, og der blev færre at vælge i mellem: IDE til slutbrugere, og SCSI til servere.

Tilbage til artiklen Glæd dig over de døde teknologier

Oversat af Bo Madsen




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere