Lønforskel på ministeriers it-chefer: 25.000 kr/måned

Forskellen mellem den bedst lønnede og dårligst lønnede it-chef i landets ministerier er næsten 25.000 kroner om måneden. Se de enkelte it-chefers løn her.

Blandt it-chefer i ministerierne scorer kontreadmiral Lars Kragelund, chef for Forsvarets Udviklingsstab under Forsvarsministeriet, den højeste løn.

Han får 67.827 kroner om måneden eksklusiv pension og før skat.

Den ringest betalte it-chef i ministerierne er koncern it-direktør Claus Hartmann Møller fra Trafikministeriet med 43.134 kroner om måneden.

En forskel på 24.693 kroner per måned.

Tallene stammer fra en undersøgelse, Computerworld har lavet af lønnen for den øverste it-chef i landets 19 ministerier.

Vil matche private lønninger

Lars Kragelund forklarer, at det helt særlige ved hans område er, at han faktisk har ansvaret for it til hele forsvaret med i alt 26.000 medarbejdere.

"Hvad enten det er at skulle sejle ved Grønland eller udstationeringer i Kosovo, så skal der såvel administrativt som operativt it til," siger han.

Lars Kragelund udstikker retningslinerne for den system-arkitektur, som enheder under forsvaret må købe, for eksempel når det drejer sig om kommunikationsudstyr til en kampvogn.

Hos forsvaret har man nemlig sammentænkt it med udvikling.

"Det er aldrig it for it's skyld, der skal være effektiviseringer eller kvalitetsforbedringer bag," siger han.

Stabil markedsværdi

Derfor står Lars Kragelunds strategiske stab med ansvar for at udvikle koncepter til ledelsesudvikling, styring, optimering, effektivisering og udbud – og it.

Under sig har han udover den strategiske stab også 260 medarbejdere, der står for de mere tekniske opgaver.

Faktisk søger afdelingen 78 mand og lover nye medarbejdere at de ikke vil gå ned i markedsværdi. De vil altså beholde deres lønniveau fra den private virksomhed, de arbejder hos.

"Vi går meget op i at få folkene hertil, og vi tilbyder også folk uden erfaring på området målrettet oplæring og certificeringer - også journalister," siger han grinende.

Rådgivningschef Vibeke Skytte fra Ledernes Hovedorganisation forklarer da også, at det er nødvendigt for det offentlige at følge med lønniveauet i det private.

"Derfor, og måske mest for at fastholde medarbejdere og ledere, bliver lønnet skruet i vejret. Simpelthen for at holde på folk, hvilket er særligt vigtigt inden for it, hvor man har opbygget en special viden på området," siger hun.

Snit på 55.186

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens it-direktør i Beskæftigelsesministeriet Michael Wright, er den næstbedst betalte efter Lars Kragelund med 65.977 kroner per måned efter skat.

I gennemsnit tjener it-direktørerne i de 19 ministerier 55.186 kroner per måned.

Det er 23.998 kroner mindre per måned end gennemsnitslønnen for de fem it-direktører i regionerne.

Se lønnen for de fem regioners it-chefer her.

Se listen it-chefernes løn i de 19 ministerier




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren