Indhold
I dag annoncerer IBM en ny 64 bit-version af databasen DB2. Den nye udgave, DB2 UDB version 8 for z/OS, er gearet til IBM's nye z990 mainframe-system, som går under navnet T-Rex. Ifølge IBM er det er den største opdatering af DB2 nogensinde, målt i funktionalitet.
Den nye udgave har over 100 nye eller forbedrede funktioner inden for områder som ydelse, skalerbarhed, oppetid og sikkerhed.
Nyhederne i DB2 bygger på funktionalitet i det underliggende styresystem z/OS i zSeries-servernes arkitektur. De 64 bit skulle få database-applikationerne til at køre hurtigere, og databasen kan adressere en langt større hukommelse end tidligere.
DB2's SQL-sprog er blevet udvidet med funktioner for OLTP-applikationer (On-line Transaction Processing). Lange filnavne understøttes også, hvilket skulle gøre det nemmere at portere applikationer udviklet under Unix og Windows. Understøttelsen af Java, SQL og XML er også blevet forbedret.
Andre forbedringer omfatter Online Schema Evolution, som gør det muligt at ændre database-strukturen, imens databasen kører.