Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.
Mange it-konsulenter skulle lige gnide sig en ekstra gang i øjnene, da de bladrede igennem Computerworlds magasin CIO i 2004:
“De lover besparelserne, inden de kommer ind ad døren. Det er da hamrende useriøst. Jeg er holdt op med at læse tilbuddene. De ryger lige i papirkurven.”
Ordene kom fra den dengang netop nyslåede formand for
A. P. Møller – Maersk Gruppen, Michael Pram Rasmussen.
Vreden var alvorligt ment. Gang på gang var især håbefulde it-konsulenter troppet op på Topdanmarks gange i Ballerup og havde lovet guld og grønne skove, fortæller hans daværende it-direktør Niels Lillemose:
“Mange konsulenter kom med en tynd baggrund og troede, de kunne svare på alt. Det var brandirriterende med alle de letbenede mirakelmagere,” siger Niels Lillemose, der for et år siden sagde farvel til Topdanmark.
Den harske udmelding fra Michael Pram Rasmussen kom umiddelbart efter, at han overtog posten som bestyrelsesformand i A. P. Møller – Mærsk Gruppen i 2003.
Det er ganske vist fortsat uvist, om Michael Pram Rasmussen havde direkte indflydelse på de it-problemer, der senere kom til at præge containerdivisionen Mærsk Line, men meget tyder på, at tronarvingens syn på it-konsulenter kom til at præge landets største virksomhed.
Fatalt frasalg
I bogen om Michael Pram Rasmussen – ‘Manden de kaldte særligt egnet’ – fremgår det for eksempel, at den administrerende direktør Jess Søderberg i sommeren 2006 sendte en mail rundt til alle lederne, hvor han gjorde det klart, at de kun i særlige tilfælde måtte benytte sig af konsulenter.
Det var angiveligt et markant opgør med tidligere tider, hvor både it-konsulenter og management-konsulenter havde haft deres daglige gang på Esplanaden.
Det er også hævet over en hver tvivl, at han har været ganske godt bekendt med frasalget af Mærsk Data, der af kilder har været betegnet som fatalt, fordi Mærsk Data stod midt i udviklingen af det forretningskritiske it-system. Salget af Mærsk Data skete nemlig i løbet af 2004.
Men hvor stor indsigt har Michael Pram Rasmussen egentlig i it? Og hvilke erfaringer havde han – udover balladen om konsulenterne – gjort sig med it, før han strøg til Esplananden?
Ifølge Niels Lillemose, der fra 1996 til 2006 var it-direktør i Topdanmark og dermed Michael Pram Rasmussens teknologiske sparringspartner, er Michael Pram Rasmusesen en person med en stærk evne til at sætte sig ind i komplicerede emner som for eksempel it.
“Han har en klar fornemmelse af, hvad der var rigtig og forkert. Jeg kunne for eksempel ikke bare komme med forkerte forklaringer – dem ville han gennemskue, selv om det er et meget teknisk område,” siger Niels Lillemose.
Niels Lillemose havde måske slet ikke været it-direktør igennem mange år, hvis ikke det var på grund af Pram Rasmussens skepsis over for konsulenter.
It-afdelingen en skændsel
Da Michael Pram Rasmussen i midten af 90’erne overtog posten som administrerende direktør hos Topdanmark, var it-afdelingen netop blevet gennemgået med tættekam af et konsulentfirma.
Konklusionen var klar: It-afdelingen var en skændsel, var den eneste mulige tolkning af konsulentrapporten.
Driften var alt for dyr. It-strategierne understøttede ikke forretningsstrategierne. Og der kunne spares mange millioner på outsourcing.
Men Niels Lillemose beholdt sit job.
“Det var den værste omgang sludder, jeg længe havde set,” sagde Michael Pram Rasmussen i et interview med Computerworld i december 2003.
Interviewet løftede ikke bare sløret for en topchef med stor skepsis over for it-konsulenter. It-branchens store aktører fik også et drag over nakken.
Selv om outsourcing i 2003 ikke var på tale, kunne Niels Lillemose og Michael Pram Rasmussen ikke udelukke, at det ville ske:
“Man kan håbe, at it-leverandørerne vil lade være med at misbruge prisen på mainframesoftwaren til at kompensere for lavere indtægter andre steder. Det kræver god moral, men man bør ikke misbruge sin situation.
Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.
Artiklen spekulerer i, at udmeldingen var en skjult henvisning til IBM, som dengang offentligt var blevet anklaget for at skrue op for priserne på mainframe-software, som kunderne ikke kunne hente andre steder fra.
Men meldingen ramte utilsigtet A. P. Møller-koncernen, som Michael Pram Rasmussen ved artiklens offentliggørelse netop var blevet formand for.
Hos Mærsk Data, der dengang var eget af A. P. Møller, og som leverer mainframe-ydelser, vakte meldingen ikke jubel, står der i biografien ‘Manden de kaldte særligt egnet’.
Det tre år gamle dobbeltinterview med Michael Pram Rasmussen og Niels Lillemose i Computerworld, er en af de få gange, Michael Pram Rasmussen har udtalt sig direkte om it.
Interviewet afslørede, at Michael Pram Rasmussen ikke var uvant med it. Selv om han ikke betragter sig som ekspert, jonglerede han alligevel med begreber som Java, mainframe, servere og GPRS.
Niels Lillemose fortæller, at det krævede en del overtagelse at få ham til at medvirke i interviewet:
“Han mente, det var min opgave, men jeg opfordrede ham kraftigt, fordi det var en slags markedsføring af it-afdelingen – allerede dengang var der mangel på arbejdskraft,” siger Niels Lillemose.
“Til sidst indvilgede han i at deltage i en halv time. Men han endte faktisk med at blive der i lidt over en time,” mindes Niels Lillemose.
Skjult it-interesse
På trods af Michael Pram Rasmussens skjulte interesse for it, er det ikke altid for hans indsats netop på det teknologiske felt, at han har høstet anerkendelse.
For eksempel langede Trygs administrerende direktør Stine Bosse ud efter Topdanmarks strategi om at satse nationalt frem for nordisk.
Hun nævnte ikke navnet, men ifølge bogen ‘Manden de kaldte særligt egnet’, kunne der kun være tale om Michael Pram Rasmussen:
“Det er efter min mening gammeldags, hvis man ikke kan se synergier ved it på tværs af landegrænser,” sagde hun.
It har heller ikke spillet en så stor rolle for Michael Pram Rasmussen, at han rent faktisk gjorde som en anden gigant, Novo Nordisk, nemlig udskille it-afdelingen i NNIT i forsøget på at kapre eksterne kunder.
Måske glippede han dermed rent faktisk et potentiale.
I midten af 1990’erne sad Topdanmark nemlig på et standard it-produkt til skadesforsikring.
Men Michael Pram Rasmussen dikterede, at der skulle fokuseres på kerneforretningen, forsikringsydelser, og gav dermed grønt lys for et management-buyout af det Topdanmark-ejede selskab, der havde udviklet produktet.
Resultatet blev firmaet Tia Technology, der blev stiftet i 1998.
Tia – en forkortelse for Topdanmark Insurance Application – fik siden store salgssucces med det Oracle-baserede produkt til skadesforsikring.
Michael Pram Rasmussen luftede også sin skepsis over for de nye teknologiske muligheder allerede i 2001. Dengang indledte Topdanmark et kæmpe e-business-projekt til 30 millioner koner.
Tilsyneladende skyldtes åbningen af pengepungen mere pres end egentlig lyst.
På et roadshow, som Michael Pram Rasmussen havde deltaget i, handlede mere end halvdelen af investorernes spørgsmål om koncernens e-business-strategi.
Det var på et tidspunkt, hvor det stadig var meget tvivlsomt, om danskerne overhovedet ville bruge det nye digitale univers.
“Der er så meget tro, håb og kærlighed i det her,” konstaterede Michael Pram Rasmussen ved annonceringen af e-business-satsningen.
På rette spor
Siden dobbeltinterviewet med Computerworld i 2003, har Pram Rasmussen holdt sig fra at tale offentligt om it – i hvert fald af egen fri vilje.
Dog måtte han kølvandet på de dårlige regnskaber som følge af it-problemerne og integrationen af rederiet P&O Nedlloyd på scenen. Men de nærmere detaljer har han ikke nævnt.
På A. P. Møllers generalforsamling i år, svarede Michael Pram Rasmussen ifølge RB Børsen, direkte adspurgt om problemerne it-vanskelighederne i containerdivisionen:
“Skiftet har skabt problemer – også unødvendige problemer – men systemet synes nu at være på rette spor.”
Men han erkendte også, at det fortsat kunne forbedres, hvilket på daværende tidspunkt var mere end sandt, fordi det siden har vist sig, at den nødvendige fase to af systemet først blev implementeret i juni i år.
“Man kan hele tiden forbedre. Det bliver vi aldrig færdige med. Jeg tror, at den dag, man tror, man er perfekt, så dør man,” uddybede han.
Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.
