Artikel top billede

Rigtige it-konsulenter redder verden

Klumme: I den perfekte verden har it-chefen løst alle de tekniske problemer, så konsulenterne kan gøre det, de er bedst til: Redde verden.

Vi har talt om det før. Jeg er digital immigrant – godt nok med både opholds- og arbejdstilladelse, men alligevel.

I lang tid var jeg overbevist om, at jeg ikke kunne blive som de digitalt indfødte, de der er født med teknologi, og anvender den helt uden at tænke over det.

For alle immigranter er alt svært i begyndelsen. Man kæmper med sproget, maden, skikkene og de mange små underforståede budskaber.

Nu er jeg ved at nå et stadie, hvor jeg tror på projektet. Jeg tror, jeg kan ende med at være en immigrant, der bare taler med en charmerende accent, men som har et stort ordforråd, er velintegreret med arbejde, danske venner og hele molevitten.

Hvor optimismen kommer fra? En rollemodel! Jeg ser '24 timer'.

Konsulenterne redder verden

Når du, kære læser, læser denne artikel, er der to højdepunkter foran os: Afgørelsen i 'Vild Med Dans' i aften. (Vicky og Steen MÅ bare vinde).

Herefter må vi vente tre døgn på næste nervepirrende afsnit af '24 timer', hvor Jack Bauer, den største helt af dem alle, igen skal redde verden fra absolut udslettelse.

Og Jack Bauer er også digital immigrant. Han er endda ældre end mig. Men tjek lige hvordan han og de øvrige CTU-agenter bare har styr på deres protokoller, feeds og formfaktorer.

Jeg er selv en slags Jack Bauer. En 'field operative' der ikke altid følger 'the protocol'.

Alle rigtige konsulenter er sådan. Under konstant beskydning – men vi er her for at redde verden, også selvom det sker i det skjulte, og kun ganske få ved, hvad vi laver.

Ja, det er et farligt og utaknemmeligt job, men nogen må gøre det. Hvor ender vi ellers?

"Hvad fanden har du gang i, Mogens?"

Jeg har navigation i min bil. Jeg har mobiltelefon og PDA, men for fanden da hvor jeg mangler en Chloe O’Brian, der lige kan downloade kortet over Miracles hovedkontor med nøjagtig angivelse af, hvor Mogens Nørgård befinder sig, når min møghund af en SUV parkerer foran hans hovedkvarter i Ballerup, og jeg beslutsomt, sammenbidt og effektfuldt skal slå døren op til hans kontor og hvæser, "hvad fanden har du gang i, Mogens?”

Se lige på Jack – han taler i telefon, skifter til Instant Messaging, får downloadet 'the scematics', skifter til video-konference.

Præsidenten er inde over – han sidder til gengæld i et rum med 10 skærme, hvor der er 'live feed' fra de agenter, der er ved at trænge ind i bygningen. Og vicepræsidenten (skidt karl!) fylder en hel skærm – live conference fra Airforce One.

It-chefer: Se og lær
CTU-chef Bill Buchanan beder Chloe om at finde billeder af manden, de leder efter. Hun kommunikerer online med 'divi­sion' og sender straks billederne til Jack og 'the entire field team'. Det kører altså bare for de drenge og piger.

Her er alle de tekniske problemer løst – det er sådan, det skal fungere, kære it-chefer. Se og lær!

Det eneste, der bekymrer mig en smule, er bemandingen. Hvis der skal være to-tre agenter i den sikrede betonbunker for hver 'field agent', skal vi vist ansætte nogle flere.

Jeg må hellere lave et oplæg til min chef. Og til it-chefen.

Henrik Zangenberg er Managing Partner i Gartner Danmark.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere