IBM gafler Cognos for 26 milliarder kroner

Med et køb i milliardklassen konsoliderer IBM sig på BI-markedet, hvor Oracle og SAP tidligere har været på stor-indkøb.

It-giganten IBM har haft den store pengepung fremme og langet over 26 milliarder kroner over disken for det canadiske business intelligence softwareselskab Cognos.

IBM vil integrere Cognos i sin information management software division, når handlen bliver endelig lukket, hvilket forventes vil ske i første kvartal af 2008.

Cognos administrerende direktør Rob Ashe vil hoppe med over til IBM, hvor han vil lede Cognos-holdet.

Det er endnu usikkert, hvor mange af selskabets omkring 4.000 medarbejdere der vil blive smidt uden for IBM-porten.

Torn i øjet på konkurrenter

Købet vil være en torn i øjet på flere konkurrenter.

Blandt andre HP, som tilbyder business intelligence (BI) via platforme, som Cognos indtil videre har leveret, vil kunne mærke opkøbet.

En mindre torn sidder i øjet på Oracle, som på sin 30 års fødselsdag åbner Oracle Open World-konference med 42.000 inviterede blot få timer efter, at IBM har konsolideret sig på det marked, hvor Oracle ellers har plantet sig solidt.

Konsolideringer på markedet

Big Blues milliardkøb er nemlig det seneste skud på stammen af BI-konsolideringer.

Oracle købte i sidste måned Hyperion for 19 milliarder kroner og SAP slugte Business Objects for 36 milliarder for en måned siden, som ellers selv havde været ude og gafle Cartesis og ALG Software.

Den eneste af de helt store spillere på BI-markedet, der ikke har været på indkøbstur er SAS Institute,

Ifølge IDC voksede markedet for analytiske applikationer med 11,2 procent i 2006 og rundede en værdi på 100 milliarder kroner.

IDC forventer næsten lige så høje vækstrater de næste fem år, da analytikerne regner med årlige vækstrater på 10,3 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere