IBM, Microsoft og SAP bagud med Web 2.0

De store firmaer er stadig bagud i forhold til en række mindre konkurrenter, der har udviklet mere innovative løsninger

Computerworld News Service: IBM, Microsoft og SAP gør en indsats på forretningssiden af Web 2.0-markedet, men de mindre konkurrenter har langt hurtigere udgivelsesfrekvens, siger en analytiker fra Forrester.

"Lige nu ser jeg en klar præference for de mindre firmaer. De store følger efter, og deres implementeringsmodel er ikke særlig attraktiv," siger Rob Koplowitz.

Rob Koplowitz er ved at foretage en omfattende analyse af markedet for blogs, wiki og samarbejdsværktøj.

I oktober undersøgte han IBM, Microsoft, SAP, Oracle og BEA Systems. Han næste Enterprise 2.0-rapport vil omfatte de mindre aktører, så som Socialtext, Jive, Awareness, Six Apart og Near-Time.

"De mindre firmaer har etableret sig indenfor wiki og blog-markedet, med en mere robust teknologi, der tilbyder simplere og billigere programmer, ofte gennem software-as-a-service (SAAS)," siger Rob Koplowitz.

Social software

"De store firmaer har forbundet deres produkter til store infrastrukturelle dele, der ikke kan implementeres hurtigt. De er også hæmmet af en langsommere udviklingscyklus og begrænset innovation, siger han.

"IBM har overhalet de andre store med funktionaliteten i Lotus Connection, der er 'social software' til virksomhederne," siger Rob Koplowitz.

Hver af de fem virksomheder i Koplowitz' rapport anerkender betydningen af markedet og har hver deres bud på blog og wiki-løsninger til kunderne.


Vurdering
Her er et resume af Forresters vurdering af firmaerne:

BEA: Med hjælp fra købet af Plumtree Software, har BEA en Web 2.0 portefølje, der indeholder Aqualogic Pages, Pathways og Ensemble, der giver adgang til blogs, wikis, tagging, tag clouds og et framework til opbygning af mash-up applikationer.

BEA vil være uimodståelig for virksomheder, der ønsker at udbygge BEA's applikationsplatform og deres portals infrastruktur.

"BEA's position som en solid leverandør af infrastruktursoftware til portaler, er et godt udgangpunkt for deres mål om, at blive en Web 2.0 infrastrukturleverandør," skriver Rob Koplowitz.

IBM: Big Blue er en dominerende spiller i samarbejdsuniverset, der har gjort det godt i Web 2.0 med Lotus Connections.

"Baseret på deres egen erfaringer som storforbruger af Social Computing, har IBM udviklet Lotus Connections, der blander blogs, tagging, communities, profiler og opgavestyring. Det er en platform, de er klar til implementering i virksomhederne," skriver Forrester.

Microsoft: Firmaet tilbyder blogs, wikis og profilerer dele af SharePoint, og kan udvide Web 2.0 med kalenderintegration, instant messaging og web-konferencer.

Ved at bruge sharePoint som løftestang har Microsoft mulighed for at tilbyde en dyb integration med sine andre produkter samt SharePoints Business Data Catalog til implementering på procesniveau.

Oracle: firmaet betragter Enterprise 2.0 som en naturlig forlængelse af middleware, og positionere samarbejdsredskaberne, som en del af deres WebCenter-portal.

"Oracle har designet deres tilbud, så de udnytter andre stærke sider, så som høj sikkerhed, pålidelighed og integrering - alt sammen noget, der er af afgørende betydning for virksomhedskunderne.

Mens andre kan integrere deres programmer med Oracles, har de den fordel, at de kender de underliggende data og processer, der kan give kunden en totalløsning."

SAP: Oracles største rival forsøger at gøre sig mere interessant for vidensmedarbejdere, delvist ved at samarbejde med Microsoft, så Microsoft Office-brugerne har adgang til forretningsprocesserne i SAP-applikationerne.

SAP har planlagt at tilføje Web 2.0-muligheder i deres Enterprise Portal, men skal kæmpe for at blive en prominent Web 2.0-leverandør.

"SAP har gjort fremskridt indenfor videnshåndtering, indholdsstyring og samarbejdsredskaber, men mangler stadig, at etablere sig som en væsentlig leverandør af infrastrukturløsninger i de teknologier, der anvendes af vidensmedarbejderne, skriver Forrester.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere