Artikel top billede

Microsoft fyrer sin CIO med omgående virkning

Microsoft sætter med omgående virkning sin CIO, Stuart Scott, på porten for overtrædelse af interne regler.

Microsoft har fyret selskabets CIO, Stuart Scott, på grund af, hvad selskabet kalder "overtrædelse af firma-politikker."

Selskabet kommer ikke med yderligere detaljer om fyringen af it-topchefen, der har været ansat i Microsoft i to år.

"Vi kan bekræfte, at Stuart Scott er blevet opsagt efter en intern undersøgelse, som har skullet klarlægge, om han har overtrådt firma-politikker," lyder det fra Microsoft ifølge flere medier.

Rygter om tvungen orlov

Meddelelsen om fyringen kommer fra Microsofts driftsdirektør, Kevin Turner, der har udsendt en intern meddelelse til selskabets medarbejdere.

Ifølge rygter har Stuart Scott i op mod en måned reelt været frataget sine opgaver, i det han angiveligt blev sendt på tvungen orlov for mere end en måned siden.

Computerworlds amerikanske søstermedie har forholdt Microsoft disse oplysninger, men en talsperson for selskabet svarer kryptisk på disse oplysninger, at man "ikke har personlig viden om dette for tiden."

Microsoft afviser at komme med yderligere oplysninger om fyringen.

Ifølge Microsoft bliver Stuart Scott med omgående virkning erstattet af Shahla Aly og Alain Crozier, der sammen vil udføre CIO'ens opgaver, indtil Microsoft har fundet en permanent erstatning for Stuart Scott.

Den ny fyrede CIO blev ansat i Microsoft i sommeren 2005, efter at have arbejdet i et af verdens største selskaber, GE, i 17 år. Her har han gennem årene været CIO for adskillige divisioner - senest GE Industrial Systems division

Han fik i 2003 desuden plads på CIO Magazines Top 100 over de 100 bedste CIO's i verden.

Flere amerikanske medier spekulerer i, at der efter alt at dømme ligger HR-relaterede overtrædelser bag fyringen.

Det er i hvert fald som regel tilfældet, når Microsoft fyrer folk med omgående virkning, hedder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere