Artikel top billede

Partileder-runden: Villy Søvndal om it

Interview: SF's Villy Søvndal mener, at nøglen til at få flere udenlandske it-specialister til landet er ved at minimere Dansk Folkepartis indflydelse.

It-branchens akutte mangel på arbejdskraft kan man takke Dansk Folkeparti for, mener formand Villy Søvndal fra SF.

Han mener, at der bør åbnes op for mere udenlandsk arbejdskraft.

"Her vil det være en stor hjælp, hvis Dansk Folkepartis indflydelse minimeres. Danmark er siden 2001 blevet et mere lukket land og har fået et dårligt image i udlandet. hvilket skræmmer mange højtuddannede væk," siger han til Computerworld.

Han peger på, at branchen heller ikke er god nok til selv at tiltrække unge til it-uddannelserne.

"Men under alle omstændigheder er det også en opgave for det offentlige at gøre it-uddannelserne mere attraktive." siger han.

Kompetencer bør øges

Villy Søvndal peger på, at hele uddannelsessystemet skal opdateres med mere fokus på it.

For nylig viste en rapport fra Teknologisk Institut, at 40 procent af danskerne er digitale analfabeter.

Partilederen vil imidlertid ikke ud med, hvad målsætningen er for SF på dette område.

"Den slags er det svært at sætte tal på, men som anført tidligere, er det altafgørende at udbygge it-kompetencerne i hele uddannelses- og efteruddanelsessystemet," siger han.

Først når det er sket, kan der sættes mere turbo på digitaliseringen i den offentlige sektor, forklarer han.

Forcerer med måde

"Vi går for mere digital forvaltning i det offentlige og det er muligt at effektivisere ganske meget." siger Villy Søvndal.

Han understreger dog, at det ikke vil være rimeligt at indføre tvangsordninger for digital indberetning til det offentlige for borgerne, som man har gjort det med virksomhederne.

Ikke alle borgere har de nødvendige ressourcer og der er fortsat mange digitale analfabeter, peger han på.

"Rom blev ikke bygget på én dag, og selvom vi skal forcere, må det ske på en socialt ansvarlig måde – samtidig med at vi opprioriterer it-kompetencerne alle steder i uddannelsessystemet," siger han.

Rod i EPJ

Villy Søvndal, der har placeret SF i en situation med historisk gode meningsmålinger, langer kraftigt ud efter EPJ-området.

"Systemet med elektroniske patientjournaler kom for sent i gang og der har været for meget rod. Implementeringen af et sådant system må nødvendigvis centraliseres og det er en fejl, at det ikke er sket," siger partilederen.

Digitaliseringsstrategi

På andre områder får regeringen lidt blidere ord med på vejen, blandt andet omkring digitaliseringsstrategien for det offentlige..

"Der er mange gode elementer i redegørelsen. Vi lægger stor vægt på at prioritere open-source i det offentlige," siger han




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere