Computerworld News Service: Microsoft er midt i et ordkløveri om ECMAScript 4, der støttes af Mozilla, som står bag Firefox-browseren.
"Som jeg tidligere har sagt offentligt, er kompatibilitet med det nuværende web-økosystem, hvor vi ikke ødelægger web'et, noget vi tager meget seriøst," skriver Chris Wilson på en Internet Explorer-team blog i denne uge.
"Efter vores opfattelse vil en revolutionering af ECMAScript fungerer bedst, hvis det blev gjort i et helt nyt sprog, så vi kan fortsætte med at supportere nuværende brugere, og samtidigt frigøre det ny sprog fra de gamle bindinger," hedder det
Brendan Eich har udviklet JavaScript, et programmeringssprog, som er blevet en basal del af internetteknologien, og har været en motor i udviklingen af rich content.
Microsofts version hedder JScript
Microsoft kalder sin version af sproget for JScript.
Chris Wilson er platformarkitekt på Microsoft's Internet Explorer platform-team.
Han skriver på sin personlige blog, at Microsofts holdning er blevet misforstået.
"Beklageligvis synes dette at blive et enten eller-slagsmål, og det er uheldigt, da vi ikke skal kravle ned i skyttegravene, og jeg tror ikke, at gutterne hos Microsoft har haft til hensigt at sige, at alt ved ES4 er dårligt," skriver han.
"Jeg synes, at det er en skam, at enhver afvigende holdning har ført til, at flertallet overfuser afvigeren."
Brendan Eich svarer i sin blog på anklagerne, og siger, at Chris Wilson udspreder løgne.
"Du bliver ved med at sprede usandheder i dine blogs, siden forslaget til ECMAScripts fjerde udgave blev udsendt til gennemlæsning, og påstår at afvigere, så som Microsoft, var blevet ignoreret af mig, eller overdøvet af flertallet i ECMAScript standardiseringsgruppen," skriver Brendan Eich.
"Jeg går ud fra, at du ikke vidste bedre, eller var misinformeret. Du (og andre, der læser dette brev) burde vide det nu. Så jeg forventer, at du ikke vil udsprede flere løgne."
Oversat af Bo Madsen.