Produktions-ERP hitter - haler ind på store systemer

Tema: Collaborative Production Management-markedet vil frem til 2011 opleve en gennemsnitlig årlig vækstrate, der er dobbelt så stor som vækstraten på ERP-markedet.

Markedet for Collaborative Production Management (CPM), der er en type systemer, som opererer på produktionsgulvet og dermed niveauet lige under ERP, står over for en kraftig vækst de kommende år.

CPM-markedet vil gennemsnitligt vokse med 12,7 procent om året frem til 2011, viser en analyse fra ARC Advisor Group over udviklingen på markedet for CPM-løsninger.

Fra 2006 til 2011 vil den samlede omsætning på CPM-markedet i Europa således vokse fra 4,6 milliarder kroner i 2006 til 8,2 milliarder i 2011.

Til sammenligning viser en analyse fra Gartner, at ERP-markedet vil opleve en gennemsnitlig vækstrate på seks procent om året fra 2006 til 2011.

Dermed vil den samlede europæiske omsætning på ERP-markedet være på 63 milliarder kroner i 2011.

ERP-systemets forlængede arm

Den udvikling genkender man hos CPM-leverandøren Mark Information, der i tredje kvartal i år oplevede en vækst i salget af CPM-løsningen ProMark på 27 procent.

Forventningen for hele året er en vækst på 30 til 35 procent.

”Det er så småt ved at gå op for virksomhederne, at den virkelige og målbare værdiskabelse sker på produktionsgulvet og i forsyningskæden,” siger administrerende direktør for Mark Information, Steffen Meyer.

”CPM folder for eksempel produktionsplaner fra ERP-systemet ud i et langt mere detaljeret niveau end ERP-systemet kommer. Et ERP-system planlægger i princippet kun til workcenterniveau, hvor CPM-systemet tager produktionsplanen og giver mulighed for at planlægge og følge op helt ned på individniveau. Altså den pågældende medarbejder eller maskine. En CPM-løsning fungerer i praksis som ERP-systemets forlængede arm de sidste meter ned på produktionsgulvet,” siger direktøren.

Reaktionsevne styrer væksten

Steffen Meyer mener, at væksten på CPM-markedet er et udtryk for, at mange virksomheder er blevet mere fokuserede på synlighed og reaktionsevne.

”Særligt når der skal ske ændringer i produktionen kommer CPM-systemet til sin ret, fordi det i princippet registrerer alt, hvad der bevæger sig, uanset om det er mennesker, materialer eller maskiner. Dermed får virksomheden lynhurtigt et nutidsbillede af den øjeblikkelige situation. Det gør det meget nemmere at reagere hurtigt og rigtigt på ændringer i produktionen,” siger Steffen Meyer.

Hanr peger på, at CPM-systemet beskæftiger sig med realtid, hvorimod et ERP-system typisk kører transaktions- eller batchorienteret, fordi der ikke er behov realtid i den verden.

"Uden den detaljerede synlighed som et CPM-system giver, kan det blive svært for en virksomhed at agere i et marked, der konstant er under forandring," mener direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis