Oracle trækker sig ud af fjendtligt BEA-opkøb

Oracle trækker følehornene til sig, efter BEA har ladet Oracles købstilbud udløbe uden videre dikkedarer.

Computerworld News Service: Oracle trækker indtil videre følehornene til sig og trækker sit tilbud på 35,7 milliarder kroner på BEA.

Det sker, efter BEA uden videre kommentarer har ladet tidsfristen for en accept på Oracles tilbud udløbe.

BEAs bestyrelse har tidligere udtalt, at Oracles bud er for lavt.

BEA har i stedet nævnt, at en pris på 108 kroner per aktie er passende, hvilket vil give en samlet pris på cirka 43 milliarder kroner.

Oracle har efter BEA afvisning udsendt en pressemeddelelse, hvor selskabet ikke vil udelukke flere forsøg på at overtage BEA,

"BEAs aktionærer skal ikke tro, at Oracle vil forny tilbuddet på 88 kroner per aktie. Der er mange ting, der kan ændre sig. BEA forretningsområde kan svækkes, aktiekurserne kan falde fra de nuværende rekordhøjder, eller Oracle kan have bundet kapitalen andetsteds," lyder det fra Oracle.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra BEA.

Måske kommer andre på banen

Oracle har efterstræbt at få del i BEAs kundedatabase og dets andel af middleware-markedet, men ansatte hos Oracle kalder BEAs krav 'urimeligt højt'.

Mens Oracle næste bud afventes, vil andre firmaer muligvis forsøge at købe BEA.

Burc Oral, formand for BEAs user group i New England, nævner, at både HP og CA kan være interesseret.

"Jeg har altid ment, at HP ville være en god kandidat. Jeg tænker også, at en sovende kæmpe som Computer Associates kunne være en mulighed. De har ikke noget overlap."

Selvfølgelig er der stadig den mulighed, at Oracle ender med at købe BEA.

Overvejer

BEAs største aktionær, milliardæren Carl Icahn, har krævet, at bestyrelsen lader aktionærerne overveje Oracles tilbud.

Carl Icahn har mere end 58 millioner af BEAs aktier. I en meddelelse siger han, at han har anmodet retten i Delaware, USA, om at gennemtvinge et aktionærmøde, "før der opstår 'brændte jords'-transaktioner (så som aktieudstedelser, salg af aktiver, opkøb eller lignende hændelser), der ikke er godkendt af aktionærerne."

Aktionæren beskylder samtidig BEAs betyrelse for at "lede efter årsager til at afvise handlen" og dermed bevare kontrollen med virksomheden.

Carl Icahn mener, at BEA kan undgå retssagen, hvis selskabet gennemfører en auktion, der giver aktionærerne mulighed for at overveje det højeste bud.

Usikker fremtid

Et salg til Oracle vil gøre fremtiden for BEAs kunder meget usikker, siger Burc Oral.

"Jeg tror, at support og vedligeholdelse vil blive overholdt i mindst tre år. Spørgsmålet er mere, hvilken produktudvikling, der vil finde sted," siger Burc Oral.

Der vil ikke ske ændringer umiddelbart efter en overtagelse.

"I et års tid efter en handel vil BEA køre som nu, derefter vil der ske justeringer af produkterne," siger han.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere