Artikel top billede

Sådan så det ud, da Computerworld i marts åbnede sit House of Horizon med et brag af en virtuel koncert med Carpark North.

Linden Lab: Second Life er ikke død endnu

New Media Days: At medierne har glemt Second Life betyder ikke, at udviklingen af 3D-universer er forbi. Langt fra, lyder det fra Linden Lab.

New Media Days, København: Langt fra alle stole foran den store scene var besat, da Chris Mahoney skulle berette om det virtuelle 3D univers Second Life.

Chris Mahoney står i spidsen for udviklingfen af forretningen Second Life i selskabet Linden Lab.

De tomme stole skyldtes måske, at tilskuerne lige havde mæsket sig til frokosten. Eller måske var det fordi det var sidste dag på konferencen New Media Days i København.

Eller måske fordi emnet Second Life bare har tabt glansen i offentligheden efter halvandet års intens mediehysteri omkring det nye fænomen hvor alt lige fra det hedengangne Ungdomshus på Jagtvej i København til Røde Kors og TV2 skulle have huse derinde.

Ja også Computerworld, Innovation Lab og IBM er til stede i Second Life.

Naivt at tro det stopper her

Chris Mahoney forsvarede konceptet bag de virtuelle 3D-universer som Second Life.

Han fandt det en smule naivt at tro, at det to-dimensionelle internet ikke kan udvikles videre til at indkorporere 3D elementer.

"Det behøver ikke at være Second Life. 3D virtuelle verdener er det næste skridt i udviklingen af den måde, mennesker kommunikerer på," pointerede han, da han blev stillet overfor en tilhørers skepsis overfor brugbarheden af Second Life.

"Second Life er blolt en udvidelse af internettet ved at bruge de tre dimensioner, vi kender fra den fysiske verden," lød det fra amerikaneren.

Mennesker vil hele tiden udvikle nye måder at kommunikere på.

Og 3D-elementet er en naturlig vej at gå, fordi det bruger elementer, som brugerne kender fra den fysiske verden, lød den fra Chris Mahoney.

Gik ind af forkerte grunde

Han pegede på, at en lang række virksomheder har entreret den virtuelle verden for at få opmærksom i medierne i stedet for at have tænkt over, hvad de egentlig skal anvende 3D-universet til.

"Ganske på samme måde som virksomheder stormede ud på det todiemensionelle internet før år 2000. Alle sagde, at de skulle på nettet. Hvorfor vidste de færreste," sagde Chris Mahoney.

I dag lever Linden Lab af at sælge adgangsbilletter til Second Life i form af retten til at eje virtuel jord i det virtuelle univers. Og selskabet leverer den teknologiske infrastruktur bag Second Life.

Servere ud til alle og enhver

Men i fremtiden skal andre virksomheder og enkeltpersoner kunne ændre programkoderne til den 3D-browser, der er indgangen til second Life for brugerne.

Samtidig agter Linden Lab at gøre det muligt for alle og enhver at have deres dele af Second Life liggende på deres egne servere i stedet for at skulle have deres virtuelle ejendomme og avartarer liggende på Linden Labs maskinparker.

Hvad Linden Lab skal leve af i fremtiden, ville Chris Mahoney ikke ud med på New Media Days, der sluttede torsdag aften.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere