Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Corporate bullshit skræmmer kunderne væk

Klumme: Oplysninger på forsiden om global udbredelse, antal medarbejdere, datterselskaber og omsætning er ubrugeligt tidsspilde, der keder kunderne.

Mange e-butikker har en tendens til at skrive en masse corporate bullshit på forsiden af deres e-shop. Det er måske for at optjene lidt street credibility nede i golfklubben, eller hvad ved jeg.

Men informationer som “Vi er den største bla-bla-butik i branchen”, “Vi har eksisteret siden sådan og sådan”, “Indehaver Bent Hansen er en bla-bla” og så videre.

Alt dette hører ikke hjemme på forsiden, med mindre man har en meget klar mening med det.
Man kender det også fra foredragsholdere fra større virksomheder.

Som tilhører undgår man sjældent de 10 obligatoriske slides om firmaets globale udbredelse, dets datterselskaber, omsætning, antal medarbejdere og andet ubrugeligt tidsspilde.

Den slags keder alle, også i e-butikker, og tro mig, du har ikke lyst til at kede dine kunder!

Undtagelsen bekræfter reglen

Den skarpsindige læser vil nok påpege, at SPAMfighters forside forbryder sig en smule mod netop dette råd, og det er helt rigtigt.

Men det er kort, og det har det klare sigte at fortælle vores danske brugere, at vi er store rent internationalt og på den måde høste lidt patriotisk anerkendelse.

På vores fremmedsprogede sider er formålet at fortælle, at vi er et europæisk alternativ til vores 350 amerikanske konkurrenter og derfor trygt kan bruges af både arabere, franskmænd og andre, der ikke nødvendigvis hylder de amerikanske værdier.

Med andre ord: Gør ikke som far gør, men som far siger.

Nå, tilbage til “The Corporate Bullshit”. Det er noget, man kan have på en “om os”-side, hvor man kan fortælle alt om butikken.

Det, kunderne leder efter på forsiden eller den side, de kommer ind på websitet på, er, om butikken rent faktisk kan dække deres behov.

Det vil sige, at hvis de leder efter en stegepande, så leder de efter ordet “stegepande” eller et billede af en stegepande.

Det er det, der interesserer kunderne først og fremmest. Hvis de så ser et billede og en tekst om en stegepande, og det ligner noget, de godt kunne tænke sig, er det muligt, at de går over på “om os”-siden for at se, om denne butik nu også har en historie, der gør, at de tør betro deres penge til butikken.

Men denne information skal ikke befinde sig på forsiden eller på produktsiderne. Det er noget, der foregår på en separat side, som kunderne kan vælge at gå over at kigge på, hvis de føler behov for det.

Produktsiden og forsiden skal primært bruges til information om de produkter, man har. Husk at man har cirka tre sekunder til at overbevise kunderne om, at de skal spendere yderligere 10-15 sekunder.

Det gør man i hvert fald ikke ved at fortælle, at man er et aktieselskab og krydre det med et billede af direktøren og opadgående salgskurver.

Så få styr på egoet og fokuser på bundlinjen, det er nok mest lønsomt på lang sigt.

Martin Thorborg er direktør for Spamfighter og forfatter til bogen e-pusher.dk om effektiv e-handel.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere