Artikel top billede

Storebæltsbroen og Øresundsbroen betragtes begge som private veje i dansk lov og er dækket af en særlov om vejbetaling.

EU i kødet på Danmark i sag om e-bompenge

Danmark lever ikke op til EUs regler om elektronisk betaling af bompenge. EU truer den danske stat med EF-domstolen.

Europakommissionen har besluttet at retsforfølge Danmark for ikke at have gennemført EU-lovgivning om elektroniske bompengesystemer på betalingsveje.

Ifølge et direktiv, der blev vedtaget i 2004, skal alle elektroniske bompengesystemer i Europa fungere sammen.

For systemer, der er indført siden 1. januar 2007, skal de nye regler være overholdt. Men det er endnu ikke vedtaget som dansk lov.

I Danmark er der kun to betalingsveje. Den ene går mellem Fyn og Sjælland (Storebæltsbroen), den anden fra Amager til Skåne (Øresundsbroen). Der er ingen aktuelle planer om, at indføre nye betalingsveje.

Fordi der ikke er lovhjemmel til at indføre betaling på offentlige veje, har Transport- og energiministeriet fundet, at direktivet ikke havde nogen betydning for dansk lov.

Storebæltsbroen og Øresundsbroen betragtes begge som private veje i dansk lov og er dækket af en særlov om vejbetaling.

Tekniske standarder

Ifølge direktivet skulle medlemslandende allerede inden 1. juli 2006 have vedtaget regler for, hvordan kravet om et fælles bompengesystem skulle opfyldes.

Da det ikke skete, fik Danmark en såkaldt begrundet udtalelse.

Da betingelserne stadig ikke er opfyldt, har kommissionen besluttet at retsforfølge Danmark.

Transport- og energiministeriet oplyser, at både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen lever op til de tekniske krav direktivet stiller.

Der er altså alene tale om, at der ikke er vedtaget love, der sikrer at eventuelle fremtidige betalingsveje også overholder kravene.

Direktivet omfatter standarder for det tekniske udstyr, der monteres i køretøjerne og ved vejsiden og for hvordan det det skal installeres.

Teknisk skal godkendte løsninger være enten gps-baserede, GSM-GPRS-baserede eller mikrobølgebaserede i 5,8 GHz-frekvensområdet, og alle skal være kompatible med en fælles EU-standard.

Formålet er, at gøre op med vognmænds behov for at have forskelligt udstyr monteret, afhængig af hvilket land de skal betale bompenge i.

Et problem for transportbranchen

I transportbranchen er man glade for EU-direktivet, men er overraskede over, at Danmark er kommet i problemer.

”Jeg blev overrasket over, at Danmark blev hevet for retten. Det virker som en simpel ting, at indføre de love. Men så vidt jeg har forstået er der ikke nogen aktuelle planer om at indføre nye betalingsveje, så man har nok fundet det unødvendigt at lovgive på området,” siger Søren Hyldstrup Larsen EU-chef i Dansk Transport og Logistik, DTL, og fortsætter.

”Vi har ikke noget problem med Danmark i den her sag, det er kun kommissionen der har det,” siger han.

Selvom betalingsveje ikke er udbredte i Danmark har direktivet alligevel stor betydning for mange danske vognmænd.

”I dag er der forskellige betalingssystemer i Tyskland, Østrig, Frankrig, Italien og så videre. Det er et stort problem for danske vognmænd, der kører i Europa,” siger Søren Hyldstrup Larsen og fortsætter:

Danmark har tre måneder til at vedtage de nødvendige love, ellers vil Kommissionen endeligt indbringe sagen for EF-domstolen.

Der er nu stillet lovforslag om, at indføre en lov, der indfrier direktivets krav.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere