Kort nyt: Lyd-spam, Zenitel, TV 2

Lyd-spam i postkassen. Zenitel skal drive Banedanmarks trafikinformation. TV 2 satser på brugerindhold.

Lyd-spam i postkassen

Spammerne finder konstant på nye metoder til at knibe sig udenom anti-spam-filtre. Over natten er der blevet udsendt lyd-spam, hvor en vedhæftet mp3-lydfil vil fortælle om et rigtig godt tilbud, det oplyser sikkerhedsfirmaet CSIS. Åbnes den vedhæftede fil, modtager man et tip om et yderst succesfuldt selskab, som man bør investere sine sparepenge i. Lederen af DKCERT, Shehzad Ahmad, mener ikke, vi behøver frygte lyd-spam mere end den almindelige tekst-spam. Samtidig vurderer han, at vi også vil komme til at se videoudgaver af de irriterende spam-mails.

Zenitel skal drive Banedanmarks trafikinformation

Zenitel Danmark skal fra 1. januar 2008 og fire år frem sørge for drift og vedligehold af Banedanmarks trafikinformationssystemer. Ordren har en værdi af 44 millioner kroner. Zenitel skal holde styr på alle de skærme, højttalere og ure, der findes på stationer over hele landet, samt de bagvedliggende it-systemer og back-up af dem. Zenitel har siden 1. januar 2006 vedligeholdt Banedanmarks radioinfrastruktur.

TV 2 satser på brugerindhold

På hjemmesiden 1234.tv2.dk vil TV 2 samle nyheder indsendt af helt almindelige danskere. Det nye tiltag hedder 1234 Dine Nyheder. ”Inddragelse af seerne føjer en helt ny dimension til vores nyhedsdækning. Vi kan få billeder fra de fjerneste egne af landet i løbet af få minutter, og vi får et endnu mere nuanceret indblik i, hvad der rører sig i Danmark, end vi har i dag,” siger TV 2s nyhedschef Michael Dyrby til TV 2 Nyhederne. Brugerne kan sende deres nyheder til 1234 Dine Nyheders redaktion, hvor de vil blive redigeret. De bedste kommer med i Nyhederne på TV 2, de fleste vil blive offentliggjort på hjemmesiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel