Artikel top billede

Greenpeace: iPhone proppet med farlige kemikalier

Apples iPhone er proppet med farlige kemikalier, hævder Greenpeace, der for alvor har rettet kikkerten mod teknologi-branchen.

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Greenpeace indeholder Apples stærkt hypede iPhone kemikalier, der kan være problematiske for miljøet, når de skal bortskaffes.

Der er tale om bromerede flammehæmmere, som findes i omkring halvdelen af iPhones komponenter samt en lille koncentration af phtalater i ledningen til headsettet.

Phtalater har tidligere været meget omdiskuterede og er i dag forbudt i alle børneprodukter i EU. Koncentrationen i iPhonens ledning er dog ikke umiddelbart farlig for brugeren.

”Vi er ikke ude på at sige, at telefonen er farlig for brugeren. Det vi problematiserer er, at man ikke tænker på hele produktets livscyklus,” siger Jacob Harmann, civilingeniør hos Greenpeace.

Apples topchef Steve Jobs sagde i maj efter massiv kritik fra Greenpeace, at firmaet ville indføre en række ændringer, der skulle gøre virksomheden mere grøn - deriblandt også udfasning af farlige kemikalier. Måneden efter udkom iPhone.

”Det er klart, at så hurtigt kan man ikke ændre et produkt. Men nu har de rig mulighed for at rette op på problemerne i forbindelse med lanceringen i Europa,”

Holder øje med elektronikbranchen

Ifølge Jacob Hartmann er Greenpeace særligt opmærksom på elektronikbranchen.

”Det er jo ikke ligesom en vaskemaskine,m som man har stående i et hjem i 20 år. Mange af de her produkter bliver skiftet ud en gang om året,” siger han.

Ved at lancere kampagner forsøger Greenpeace at gøre miljøspørgsmålet til en vigtig konkurrenceparameter.

Nokia har allerede udfaset phtalater i selskabets telefoner og har meldt ud, at bromerede flammehæmmere også vil blive udfaset.

”Det har vi nok en ret stor del af æren for i Greenpeace,” siger Jacob Hartmann.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere