Svensk firma overtager EFS Technology

Svenske FormPipe overtager den danske Gazelle-virksomhed EFS Technology A/S. Prisen er 42 millioner danske kroner.

For omkring 42 millioner danske kroner overtager den svenske børsnoterede virksomhed, FormPipe Software, det danske softwarehus EFS Technology, der har specialiseret sig i ECM (Enterprise Content Management).

Den danske virksomhed, der har specialiseret sig i at optimere kommunikation med forretningsdokumentet mellem virksomheder, blev for ganske nyligt kåret af Børsen som Gazelle-virksomhed 2007.

EFS Technology står blandt andet bag produktet LaserNet, som firmaet selv beskriver som en standard softwarepakke, der optimerer forretnings kommunikation mellem virksomheder. LaserNet bruges til at designe, konvertere og distribuere indgående samt udgående forretningsdokumenter i alle formater.

Udnyttelse af stort partnernetværk

Overtagelsen af den danske virksomhed skal ifølge en pressemeddelelse give det svenske selskab FormPipe en bedre adgang til det internationale marked ved at benytte EFS's store partnernetværk.

"Med produktet LaserNet har virksomheden udviklet sig til en stærk aktør inden for ECM-området med etablerede salgskanaler i og udenfor Danmark – eksempelvis i Tyskland og Storbritannien," siger Christian Sundin fra FormPipe Software om baggrunden for købet i pressemeddelelsen.

Også fra dansk side er der begejstring for overtagelsen.

Giver danskerne flere ressourcer

"Vi ser meget positivt på at blive en del af FormPipe-koncernen. Med større ressourcer og flere kompetencer forbedrer vi mulighederne for at udvikle virksomheden i forhold til målsætningen om at blive ledende aktør inden for ECM-området. Dette giver os en endnu stærkere platform for yderligere at forstærke væksten i et voksende marked," siger Michael Beisner fra EFS Technology i pressemeddelelsen.

Samlet omsatte de to selskaber i 2006 for 70,7 millioner svenske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere