Udskilt eHuset-selskab har succes

WebTop, der blev skilt ud fra eHuset, kort før den virksomhed faldt sammen som et korthus, har succes med sine portalløsninger.

It-huset WebTop har succes med udvikling og salg af løsninger inden for intranet, extranet, websites og CRM.

Sidste år voksede omsætningen med 34 procent og overskuddet med 331 procent, og som noget nyt har selskabet åbnet et kontor i Vejle.

"Ved at være tilstede i Jylland kommer vi tættere på vores fynske og jyske kunder, og det synes kunderne godt om," siger Michael Pedersen, afdelingschef med ansvar for de fynske og jyske aktivitetert.

Begyndte med SharePoint

For to år siden besluttede WebTop at sætte ekstra fokus på brug af Microsoft platformen SharePoint udover selskabets egenudviklede portalteknogi WebTopOne.

”Vi har lige gennemført et stort SharePoint-projekt med Falck, og vi er allerede i fuld gang med nye projekter med andre virksomheder," siger John Wainer, direktør, WebTop.

Med WebTopOne får hver enkelt medarbejder hos kunden en browser-baseret adgang til de informationer, der er relevante for vedkommende. WebTopOne integrerer til eksisterende information i Internet og eksterne systemer, og stiller informationerne til rådighed for brugeren i en personlig portal.

Fat i 10 kommuner

Ifølge Michael Pedersen er WebTop godt på vej ind på det kommunale marked, hvor selskabets har fat i 10 procent af landets kommuner svarende til cirka 10 styk. Blandt kommunekunderne er Struer og Billund-Grindsted Kommune.

"Vi har også mange af de store advokathuse som kunder til vores portalløsning. Advokater har mange informationer at holde styr på, så sådan en videnbank er populær hos dem," siger Michael Pedersen.

Direkte konkurrence er ikke noget, der plager WebTop, men virksomheder som Netcompany og Creuna arbejder i samme boldgade.

WebTop har nu eksisteret i seks år. Oprindelig var firmaet en division i eHuset, mens blev skilt ud som et selvstændigt selskab i 2001, kort før eHuset blev afsløret i særdeles kreativ omgang med regnskaberne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel