Yahoo holder styr på det hele

Yahoo kan mere end bare at finde websider. En af internettets ældste og bedst kendte tjenester kan også tilbyde online-kalender, adressebog, webmail, notesblok og mere til. Det hele er gratis at benytte, og Yahoos oppetider er helt legendariske. Man kan også skabe sin egen startside med tilrettede nyheder, vejrudsigter og mere til.

Nej til papir

Kalendere af papir er en meget god ting, men man skal huske at slæbe den med overalt, og hvis man har én til job og én til privatbrug, så skal man også krydsopdatere nogle gange. Det er lidt bøvlet, hvis man da ikke lige er indehaver af en af disse smarte lommecomputere, som koster en hulens masse. Heldigvis findes der en smart, gratis løsning, hvis der er en browser i nærheden.

Yahoo, som har haft en rolle i populariseringen af World Wide Web, har i en række år kunne byde på en del gratis tjenester inden for det, som undertiden kaldes Personal Information Managers - PIM-værktøjer.

Det er de værktøjer som vi bruger til at holde styr på tiden og menneskene. Kalender og adressebog er nøglefunktioner, og her klarer Yahoo opgaven til topkarakter.

Der er ikke meget glamour over grænsefladen i Yahoo, men til gengæld vises siderne i lyntempo. Tidens trend inden for webdesign går imod bedre brugbarhed og færre smarte grafikker, og denne tendens har Yahoo været med til at gå i spidsen for.

Kalender og adresser
Yahoos kalender er lige ud af landevejen. Det smarteste er faktisk, at man kan bruge den overalt, uden at man behøver at slæbe rundt med den i tasken.

Kalender har de sædvanlige visninger: dag, uge, måned og år. Dertil er der også en begivenhedsliste, som viser alle kommende aftaler i kalenderen.

Der er også en opgaveliste, og man kan selvfølgelig søge i kalenderen. En herlig funktion er muligheden for at blive mindet om en begivenhed via mail, et stykke tid før den indtræffer. Hvis man er lidt distræt anlagt, bliver man hurtig ganske afhængig af denne funktion.

Yahoos kalender er nem og overskuelig, og fylder ikke alt for meget på skærmen.

Man kan også dele sin kalender med andre. Det vil sige, at andre brugere kan læse og eventuelt også ændre i ens kalender, hvis man giver dem lov til det. Det kræver selvfølgelig, at disse andre også er registrerede Yahoo-brugere.

En enkelt unode kan vi dog godt finde: I kalenderens månedsvisning starter ugerne på en søndag, som det er skik i visse lande. Det er død-irrriterende, fordi de ugenumre, som står ud for en uge, stammer fra den foregående uge.

Adressebogen er der ikke meget at sige om, udover at den kan importere og eksportere adresser i en række formater, inklusive Outlook.

Sikker login

Webmail
Yahoos webmail er sådan, som sådanne tjenester er flest. Det mest bemærkelsesværdige er egentlig, at Yahoos webmail ikke har været ramt af gentagne sikkerhedsbrister, så som det har været tilfældet for visse andre kendte webmail-tjenester.

Webmail-tjenesten har dansk stavekontrol indbygget, og hvis man benytter Internet Explorer som browser, er det muligt at skrive e-mails i HTML-format.

Notesblok, bogmærker og startside
Kalender, adressebog og webmail er de vigtigste ting hos Yahoo, men der er også andre funktioner, som er brugbare.

På en notesblok kan man skrive de småbeskeder, som ikke lige passer ind i kalenderen, og funktionen Bogmærker gør det muligt at vedligeholde en liste med links. Man kan selvfølgelig importere sine bogmærker fra sin browser, så på den måde har man adgang til sine bogmærker, uanset hvor man befinder sig.

En funktion kaldet dokumentmappe er egentlig en slags webbaseret FTP. Her er det muligt at gemme dokumenter og mindre filer, så man har adgang til dem overalt.

Sikker login
Der er masser af andre funktioner på Yahoo, som også er helt gratis og godt skruet sammen. Der er eksempelvis funktioner til gruppesamarbejde for foreninger og lignende.

Derudover kan man skabe sin egen startside med tilrettet indhold, som kan bestå af indhold fra mailklienten, adressebogen og kalenderen, og derudover emnevalgte nyheder, vejrudsigter med mere. Nogle finder sådanne sider gode, mens andre hader dem.

Yahoos sider er desværre ikke krypterede. Det er muligt at benytte sikker login, hvor brugernavn og passwords sendes krypteret, og det bør man altid benytte. Men derudover er det altså potentielt set muligt for netværks-sniffere at læse de oplysninger, man selv ser i browseren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere