Estland vil have FN-konvention mod cyberkrig

Estlands præsident appelerer til FNs generalforsamling efter forårets cyberangreb på den lille Østersø-nation. Han ønsker en konvention mod cyberkrig.

Et storstilet cyberangreb ramte i foråret Estland. Og nu appelerer landets præsident det internationale samfund om samlet at tage afstand fra cyberangreb.

Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves gik i sidste uge på talerstolen ved FNs generalforsamling i New York og foreslog en konvention mod cyberkrig.

Den estiske præsident argumenterede blandt andet med, at et angreb på it-infrastrukturen rammer forholdsvis hårdt.

"Cyberangreb er et tydeligt eksempel på nutidige, ikke-symmetriske sikkerhedstrusler. Med begrænsede ressourcer og på afstand kan angriberne lamme hele samfundet," sagde Toomas Hendrik Ilves.

I første omgang opfordrede han FNs medlemslande til at tilslutte sig Europarådets konvention mod internetkriminalitet.

Den estiske præsident opfordrede til fordømmelse af cyberangreb på samme måde som når det gælder terror og menneskehandel.

"Kampen mod cyberangreb er i alles interesse, uden undtagelser," konstaterede Toomas Hendrik Ilves.

Svær opgave

Det kan dog vise sig at være en meget svær opgave, at finde internationalt fodslag omkring cyberangreb.

Computerworlds svenske søsterblad, Computersweden, skriver, at Sverige allerede i 1990'erne foreslog at gøre cyberkrig til en krænkelse af folkeretten.

Men det forslag faldt hurtigt til jorden, da det også ville kræve inspektioner i stil med de inspektioner, som foregår, når det gælder atomvåben.

"Så var landene blevet tvunget til at dele deres teknik og få deres forsvarssystem gransket af andre," forklarer Ingvar Hellquist, som på daværende tidspunkt var chef for Sveriges regerings arbejdsgruppe på området, til Computersweden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere