It-virksomhed jager medarbejdere i Andeby

It- og televirksomheden Intelecom har indrykket jobannoncer i Anders And-bladet. God ide mener IT Branchen.

I denne og næste uge kan landets børn måske hjælpe far eller mor med at finde et nyt job. It- og televirksomheden Intelecom søger en ny superhelt af en sælger, og hvor kunne være mere naturligt at annoncere end i Anders And & Co?

”Tro det eller ej. Anders And-Bladet har mange voksne læsere. Mange læser bladet sammen med deres børn og en del køber selv bladet. Vi er overbeviste om, at der i gruppen af trofaste Anders And-læsere, findes personer med de kvalifikationer vi søger”, forklarer Rune Elvang, Salgsdirektør, Intelecom Danmark A/S.

Det var rekrutteringsfirmaet Hartmanns, der fik ideen til det utraditionelle medie.

”I det her tilfælde søger vi en unik profil, der virkelig tør gå egne veje og som har en betydelig brancheerfaring. Det er en efterspurgt person, der ofte allerede sidder i et attraktivt job. Når man gør det, opsøger man sædvanligvis ikke de traditionelle jobmedier,” forklarer Anne-Mette Ravn, adm. direktør, Hartmanns A/S.

For at få annoncen til at passe ind i tegneserieuniverset er den udført i tegneseriestil. Den første viser en selvsikker superheltinde, med kappe og maske. Overskriften lyder:
Superhelt M/K søges (Sidekick intet krav). Næste uge er det en stor stærk supermand der pryder annoncen.

Nødvendigt at gå nye veje

Hos IT Branchen hilser man initiativet velkomment.

”Branchen skal vænne sig til at kommunikere jobmulighederne ud på helt nye måder. Mange af de unge der kommer ud på markedet nu reagerer måske ikke rigtig på en gammeldags jobannonce med en titel som Key Account Manager. De vil føle de kan gøre en forskel, og så kan det da godt være, at det er en superhelt, en forandringsagent eller noget helt andet man skal lede efter,” siger Henrik Egede, Underdirektør hos IT Branchen.

Han har ikke umiddelbart set noget lignende før, men mener der er en klar tendens til at it-virksomheder bliver mere kreative i deres rekruttering.

”Det at gøre noget usædvanligt giver pote. Det skaber noget opmærksomhed, hvilket man også kan se, ved at I nu skriver om det i Computerworld. Jeg har respekt for, at man prøver at gå nye veje,” siger Henrik Egede.

Han mener at det er positivt at se, at branchen for alvor har fået øjnene op for, at kvalificeret arbejdskraft er en mangelvare som man skal kæmpe for.

”I mange år var der medvind og mange kvalificerede medarbejdere, men nu bliver mange tvunget til at gøre noget nyt for at tiltrække gode medarbejdere,” siger Henrik Egede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere