JP/Politiken har succes på mobilen

Det har taget flere år med eksperimenter. Nu har brugerne endelig fået øje på JP/Politikens Hus’ mobilportaler, og det skal der tjenes penge på.

”Nu er vi næsten oppe på en million sidevisninger på vores mobile indhold om måneden. Det er altså noget der rykker,” siger Thomas Hvidt, Mobile Manager hos JP/Politikens Hus.

For et halvt år siden ville det tal have virket nærmest utopisk.

Dengang var der stadig under 150.000 sidevisninger om måneden på JP/Politikens Hus' mobilsider. Men så lancerede koncernen en ny mobil platform.

Det har i gennemsnit betydet stigninger på omkring 100.000 visninger hver måned siden.

Der findes ikke en samlet opgørelse over trafik på forskellige mobile sites, men Computerworld erfarer, at et andet stort mediehus har sidevisninger, der er nogenlunde på niveau, eller en smule over JP/Politikens antal før relanceringen.

”I mine ører lyder en million sidevisninger meget meget flot. Det kan man bestemt være tilfreds med,” siger Torben Rune, direktør i konsulentfirmaet Netplan.

I forhold til de store, farvestrålende sider på det almindelige internet er det dog ikke specielt voldsomt.

Ekstrabladet.dk trækker omkring 100 gange så mange sidevisninger om måneden. Men mobilen er stadig relativt ny som internetterminal og koncernen turde end ikke håbe på at få en million visninger så hurtigt.

Selvom der endnu ikke er så mange brugere på de fleste mobile sites er Torben Rune sikker på det kommer:

"Jeg tror mobilen udvikler sig til at blive et helt nyt medie. Ikke et, der forringer de medier, vi er vant til, men i virkeligheden supplerer dem på en helt ny måde."

Den mobile platform

Aviserne har faldende oplag. Det har blandt andet betydet, at mediehusene øger deres fokus på nye medier, herunder også mobilområdet.

Thomas Hvidt blev ansat som Mobile Manager for omkring to år siden til at lægge en samlet strategi for mobilområdet på tværs af koncernen i samarbejde med de forskellige aviser.

I stedet for, at hver avis har egen mobilchef, er der blevet etableret en fælles mobilafdeling, der skal skabe synergi på tværs af koncernen.

Idéen med husets nye mobile platform er, at alt det man kan se på sin computer derhjemme, skal man også kunne se på mobilen på vej fra arbejde.

Egentlig er det helt forkert, at lave en mobilside, der er så bred som eksempelvis Politiken til mobiltelefoner.

"Fremtiden for mobilt internet bliver især smalle personlige services, hvor folk får præcis den information de skal bruge frem for store omnibus-medier, der smider alt deres indhold over på nettet," siger Torben Rune.

Den teknologiske udvikling har dog allerede ændret på noget af den forudsigelse.

”I fremtiden vil vi i meget højere grad se mobilen brugt som en personlig terminal til at forsyne os med information, som vi finder relevant i den givne situation. Det vil især være, ting som at finde ud af hvilken station man skal af på eller hvor ens venner er og den slags. Men i takt med at datatrafikken bliver hurtigere og billigere, vil det også blive mere attraktivt at bruge for eksempel transporttid til at se, hvad der er af nyheder,” siger Torben Rune.

Den effekt mærker man tilsyneladende allerede hos JP/Politikens Hus.

”De sider, vi havde før var meget tekst-tv-agtige. Forholdsvis simple og med få billeder,” siger Thomas Hvidt.

Det er nu ændret med den nye mobilplatform. Ekstrabladet, Politiken og EPN blev lanceret på den nye portal drypvis i starten af året, og Jyllands-Posten kom på for en måneds tid siden.

På de nye mobilsider kan man se stort set alt det man kan se på avisernes almindelige websider, og brugerne har kvitteret med at strømme til.

”Det stiller nogle store krav til den grafiske brugerflade og struktur på mobilsiderne, hvis man vil have det hele med. Navigationen skal altså være god for, at man ikke går død på sådan et lille display,” siger Thomas Hvidt.

Kommercialisering

Indtil videre er det stadig kun tekst og billeder, der har fundet vej over på mobilsiden.

Mobilt tv er i støbeskeen og afdelingen vil i samarbejde med koncernens aviser for alvor til at se på mobil bannerannoncering.

”I vores tests med bannerannoncering oplever vi en noget højere klikrate per sidevisning end på det almindelige internet,” fortæller Thomas Hvidt.

Med den viden i hånden håber Thomas Hvidt at kunne gøre det til en god forretning at sælge annoncer til mobilen, også selvom der er en del færre brugere end på koncernens almindelige internetsider. Og det er måske ikke helt urealistisk.

”Et klik på mobilen vil være langt mere værd end ved nettet. På nettet vil du måske klikke på en reklame og lige se hvad det er, men hvis du sidder i et S-tog og skal af tre et halvt minut senere, så klikker du kun, hvis du virkelig er interesseret,” siger teleanalytikere Torben Rune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere