IDC: Virtualisering eksploderer i Danmark

Antallet af servere med virtuelle maskiner vil i de kommende fire år stige med omkring 800 procent i Danmark, vurderer analysehuset IDC.

Et af it-verdenens mest hypede begreber lige nu er virtualisering, der omtales som både besparende, miljøvenlig og som en teknologi, der giver et bedre overblik og styring med virksomhedens datacenter.

Ifølge analysehuset IDC er der noget om snakken.

Alene i Danmark forventer IDC således, at virtualiseringen vinder massivt frem fra 3.800 fysiske servere med 22.000 virtuelle maskiner ved udgangen af 2006 til omkring 30.000 fysiske servere med 152.000 virtuelle maskiner i 2011.

Det svarer til en stigning i antallet af servere med virtualisering på omkring 800 procent og en stigning i mængden af virtuelle maskiner på 700 procent på fire år.

Samtidigt vil antallet af solgte servere med virtualisering ifølge IDC overstige salget af servere, der ikke har virtualisering, i 2011.

På internationalt plan forventer IDC, at det virtuelle servermarked vil vokse fra en dækning på fire procent virtuelle maskiner i fysiske servere i 2006 til 17 procent i 2010.

Økonomiske gevinster

"Der er flere og flere, der ser de økonomiske fordele ved at skifte fra det fysiske serverrum til det virtualiserede, og dermed vil der også komme flere leverandører," lyder forklaringen fra analytiker Anders Elbak hos IDC Danmark på, at virtualiseringen vil blomstre op i Danmark.

Selvom der er et kæmpe vækstpotentiale i virtualiseringen, så er der iDanmark dog et begrænset antal leverandører, der kan levere fuld virtualisering.

"Hvis man ringer til hvilken som helst it-leverandør, så vil de stort set alle sammen sige, at de kan levere virtualisering, men der nogle hardware-leverandører, store system integratører og VMware, som kan levere hele pakken," siger Anders Elbak.

Automatiserede processer bliver ikke benyttet

IDC peger på, at en stringent infrastruktur med virtualisering af serverrummet kan synliggøre, hvor meget en virksomheds forskellige afdelinger trækker på it-ressourcerne, og derigennem skalere storage, strøm og serverantal for at opnå en mere balanceret belastning døgnet rundt.

En virksomhed kan spare yderligere klingende kroner ved at automatisere denne proces med at balancere belastningen på serverrummet.

"Men noget tyder på, at selvom teknologien er til rådighed, så bliver de automatiserede processer ikke benyttet i et specielt stort omfang endnu," lyder det fra Anders Elbak.

Servermarkedet er modent

I takt med at de virtuelle maskiner indtager de danske serverrum, så stiger det årlige antal af solgte fysiske servere også. Men denne stigning er ifølge IDC dog noget mere moderat.

Analysehuset vurderer, at antallet af solgte servere i 2006 ligger på omkring 48.000 og vil stige til knapt 59.000 i 2011.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere