Vil du have sex eller internet? Internet, naturligvis

To ud af tre amerikanere kan ikke undvære at være på nettet i mere end et par dage.

65 procent af de adspurgte kunne ikke undvære internettet mere end et par dage, viser en meningsmåling, som mediebureauet JWT foretog blandt 1.011 amerikanere i den første halvdel af denne måned.

Og skal man tage meningsmålingen for pålydende, kan en femtedel af de adspurgte ikke klare sig en hel uge uden at være på nettet.

Nervøse og isolerede

”Folk fortalte os, hvor nervøse, isolerede og hvor meget de kedede sig, hvis de var tvunget til at være offline," sagde Ann Mack til nyhedsbureauet Reuters.

Hun har ansvaret for at analysere trends hos JWT. Bureauet havde foretaget analysen for at, hvordan teknologi forandrer folks opførsel.

Hele 48 procent af de adspurgte følte, at de manglede nettet som en vigtig bestanddel af deres liv, hvis ikke de var online.

Mere end en fjerdedel af de adspurgte, 28 procent, vedkendte, at de brugte mindre tid på at være sammen med andre mennesker i det virkelige liv, netop fordi de brugte mere tid på at være på internettet.

Og hele 20 procent af deltagerne, sagde, at de brugte mindre tid på sex, fordi de var online.

Større afhængighed

Lige den detalje gav anledning til en del kommentarer på blandet andet bloggen Roughtype, hvor forfatteren og kommentatoren Nicholas Carr fandt resultaterne et tegn på, at det moderne mennesker bliver mere og mere afhængige af internet-teknologien.

Og dette i en grad så man kan frygte et tilbageslag, hvor det bliver moderne og cool at stå uden for det at være online.

Mens man endnu har denne udvikling til gode at se, står nettet stadig som det, amerikanerne helst ikke vil undvære. Lige efterfulgt af mobiltelefonen med det gode gamle fjernsyn bagerst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere