Mediegigant lægger tv-serier gratis på nettet

Den amerikanske mediegigant NBC vil lade brugerne downloade populære tv-serier ganske gratis. Det nye tilbud er et angreb på Apples dominans.

Hent de nyeste tv-serier gratis på nettet. Gratis.

Sådan lyder det nye tilbud fra den amerikanske mediekoncern NBC, der giver folk lov til gratis at downloade tv-shows på deres computere.

Tilbuddet, NBC Direct, gælder de nyeste serier som for eksempel Heroes, og The Tonight Show with Jay Leno, som også kører hen over skærmen hos danske seere.

Vil vride sig fri

Tilbuddet kan ses som et forsøg fra NBC på at vride sig ud af Apples greb ved at tilbyde underholdning uden om Apples iTunes online butik, mener professor Niels Ole Finnemann fra Aarhus Universitet, Institut for Informations- og medievidenskab.

"Men jeg tror ikke, at det vil vælte Apple af pinden," siger Niels Ole Finnemann.

Dertil fylder salg af video for lidt i Apples iTunes online butik, vurderer han.

I bund og grund handler kampen mellem Apple og NBC om kontrollen med indholdet, og Apple er ved at få en klar dominans på digital underholdning.

Sidst har NBC nægtet at forny kontrakten med Apple om at fortsætte leverancerne af tv-programmer til iTunes.

Testversion i oktober

Det nye tilbud fra NBC kommer i en test version i oktober og vil i den efterfølgende måned blive udvidet til at lade brugerne abonnere på udsendelserne, så de kan få dem tilsendt automatisk.

Tilbuddet er begrænset til syv dage efter et program har haft debut på fjernsynet.

I den periode kan det gratis downloades. Når de syv dage er gået, udløber den digitale fil.

En anden fast bestanddel af det nye tilbud er, at programmerne er født med reklamer, som brugerne ikke kan hoppe hen over.

Sidst men ikke mindst kan det nye tilbud i begyndelsen kun benyttes af folk, der Microsoft Windows installeret på deres computere. Senere vil det blive udvidet til også at omfatte Apples Mac computere.

Længere ud i fremtiden er det planen at lade brugerne hente udsendelserne i HD-format ved at anvende peer-to-peer teknologi, der gør det muligt at hente de større filer hurtigere end traditionelt. Overfor nyhedsbureauet Reuters har NBC udtalt, at man arbejder på andre modeller, hvorefter seere kan downloade til eje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere