Artikel top billede

Anand Chandrasekher (th), leder af Intels ultra mobility-gruppe, fik på scenen besøg af den sydafrikanske millionær Mark Shuttleworth, som står bag linux-distributionen Ubuntu. Ubuntu er under udvikling i en udgave, som kan afvikles på intels nye processorarkitektur.

Linux driver Intels nye generation af internet-pda'er

Reportage: En bølge af små internetdevices baseret på helt nye Intelprocessorer debuterer til næste år. De vil kunne køre særlige udgaver af Linux-distributionen Ubuntu og Adobe Flash.

San Francisco: "Internet er killer-applikationen for data".

Sådan var indgangsbønnen for Anand Chandrasekher, leder af Intels ultra mobility udviklingsafdeling, da han onsdag under åbningstalen i denne uges IDF-konference i San Francisco.

Og så kan vi begynde at indstille os på at lære endnu en forkortelse at kende: MID (Mobile Internet Devices) er Intels betegnelse for den nye generation lommecomputere.

Den hedder Menlow

Platformen, som Intel kalder Menlow, består af en helt nydesignet processor baseret på 45 nm-arkitektur med lavt strømforbrug og kodenavnet Silverthorne.

Dertil kommer et chipsæt kaldet Poulsbo, som rummer alt i en enkelt chip.

Fysiske dimensioner på 74mmX143mm på motherboardet gør de Menlow-baserede computere værdige til betegnelsen lommecomputer.

De foreløbige specifikationer peger ifølge Chandrasekher i retning af et strømforbrug, som er op til 10 gange lavere end tilsvarende nutidige processorer.

De nye enheder skal både konkurrere med vanlige mobiltelefoner og andre mobile enheder baseret på den konkurrerende ARM-processor.

Det skal blandt andet ske ved at indbygge wifi, 3G og Wimax i den kommende MID-type.

"Undersøgelser viser, at mere end 60 procent af brugere af mobiltelefoner ikke anvender de indbyggede internetmuligheder. Med introduktionen af MID regner vi med at give de brugere et mere brugervenligt alternativ," konstaterede Chandrasekher.

Udover en række store elektronikproducenter fremviste og fremhævede Intel det finske firma Elektrobits veldesignede prototype. Firmaet er stiftet af tidligere Nokia-folk.

Efter Anand Chandrasekher havde anvendt flere minutter på at forsikre, at Intel var indstillet på at fortsætte det tætte samarbejde med Microsoft om at levere styresystemet til MID, var tiden kommet til en overraskelse.

Alpha-udgave af Ubuntu

Ud af scenens bagtæppe trådte Mark Shuttleworth, stifter og leder af Canonical, som er kendt for at stå bag en af tidens mest populære Linuxdistributioner, Ubuntu.

Mark Shuttleworth gennemførte derefter en demonstration af en alpha-udgave af en særlig Ubuntu-udgave, som kan afvikles på Intels nye MID.

Canonical er i øjeblikket i færd med at udvikle en særlig brugergrænseflade og applikationer, som er rettet mod at være optimerede til de små kommende lommecomputere.

Yderligere støtte til intels nye hardware leverede Adobes Al Ramadan, som demonstrerede Adobe Media Player (AMP) baseret på Adobe AIR - et runtime-modul, som kan køre på flere platforme - på en MID-enhed. Ifølge Al Ramadan vil Adobe AIR i fremtiden understøtte både Windows- og Linux-baserede Menlow-enheder.

En række hardwareleverandører planlægger i løbet af første halvdel af næste år at lancere lommepc'erne. Det drejer sig blandt andre om Asus, BenQ, Compal, finske Elektrobit, HTC og Quanta.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering