Nuuk og Aasiaat, Grønland: Grønland er ved at udrulle elektroniske patientjournaler på alle sygehuse pånær landshospitalet, der kommer med senere, og inden nytår er udrulningen gennemført.
Dermed vil Grønland have et fuldt udbygget EPJ-system længe inden Danmark.
Systemet kommer til at indeholde de fleste moduler;
eksempelvis medicinmodul, tekstbehandlingsmodul,
patienthenvisningssystem og laboratoriesvar, men det er ikke sikkert, at røntgenbillederne kommer med i første omgang.
Systemet vil følge MedCom-standarden, og køre som en Citrix-løsning det vil sige med tynde klienter og en central server i Nuuk.
Æskulap-systemet
Grønlands EPJ baserer sig på Æskulap-systemet til praktiserende læger, der er blevet videreudviklet og tilpasset Grønland. Især medicinmodulet og statistikmodulet er blevet tilpasset.
Men hvordan gør man, og hvordan går det, når man indfører et nyt EPJ-system i et land og i et sundhedsvæsen, som på den ene side ser relativt overskueligt ud med sine kun knap 57.000 indbyggere og 15 sygehuse uden for Nuuk, men som på den anden side geografisk og demografisk ser meget anderledes ud end Danmark?
For eksempel er den lille grønlandske befolkning spredt godt ud over den mange tusinder kilometer
lange kyst, og der er over 2.100 kilometer mellem det nordligst og sydligst beliggende sygehus.
Væk med papiret
Digital Sundhed har været på besøg i Grønland og talt med Aasiaat Sygehus, der fik indført det nye EPJ i april.
Her fortæller Æskulap-superbruger og lægesekretær Charlotte Pedersen, at de foreløbige erfaringer er gode.
Først og fremmest har sygehuset og personalet høstet de fordele, som det umiddelbart giver, at gå fra Word-dokumenter og papirjournaler, der tidligere fyldte sygehusets små kontorer, til it.
“For eksempel, at hjemmesygeplejerskerne med det samme kan se, hvad der sker med patienten.
Tidligere har journalen måske ligget i en bunke hos lægen eller sekretæren. Samtidig er notaterne i journalerne blevet til netop notater i stedet for de lange ‘romaner’, som diktafonerne tidligere kunne medføre.
I dag skal lægerne nemlig selv skrive notaterne ind,” siger hun.
Hun nævner en anden fordel ved, at lægerne selv skal til tastaturet:
“Det har givet nogle nye og bedre arbejdsopgaver til lægesekretærerne – det kunne være trættende at sidde og skrive ud med en stemme i øret otte timer om dagen,” siger hun. Der kan på længere sigt måske også blive udsigt til besparelser i form af sparede lægesekretærtimer, mener hun.
De fleste af de fordele, som hun nævner, ligner i det store hele dem, der også opleves i Danmark og andre steder, når der skiftes fra papir til elektroniske journaler: At journaler ikke bliver væk, og at der ikke skal bruges tid på at finde dem frem – i det hele taget at lægen har de rette informationer på rette sted til rette tid.
Vanskelig geografi
Men systemet giver en særlig fordel til Grønland, som har en ‘vanskelig’ geografi.
Chefdistriktslægen i Aasiaat sundhedsdistrikt, Jørn Breinholdt, siger:
“Systemet giver en stor fordel i forhold til de sygeplejersker, som vi har ude i bygderne. De er koblet på det samme system og kan nu også skrive direkte i journalerne, hvor de tidligere måtte skrive på skrivemaskine og faxe herind til sygehuset. Nu kan vi se med det samme, hvad de skriver og godkende det med det samme,” siger han.
Også Charlotte Pedersen nævner det som en fordel, at EPJ-dataene er båret ud i alle afkroge af Grønland.
“I vores distrikt har vi tre bygder, hvor sundhedsbetjeningen varetages af en sygeplejerske. De kan med det nye system se med det samme, hvad der er sket med patienten, og i det hele taget følge mere med i, hvad der sker i hele distriktet. Det kan også knytte dem mere til sygehuset, tror jeg,” siger Charlotte Pedersen.
Projektlederen for implementeringen af det grønlandske EPJ-system, Ole Peter Kristensen, fortæller, at i første omgang får alle sygehuse samt alle bygder med en sygeplejerske EPJ-systemet.
Bygder uden egen sygeplejerske får ikke systemet, men når der er lægebesøg, kan lægen med sin bærbare computer koble sig op på serveren via en VPN-forbindelse, en sikker, privat forbindelse, via Tele Grenlands MPLS-datanetværk eller eventuelt via mobiltelefonen.
Sårbar løsning
I forhold til danske forhold arbejder Aasiaat Sygehus, og de andre sygehuse på den grønlandske kyst, desuden under forhold, der er noget anderledes.
EPJ-systemet på de grønlandske kystsygehuse kører nemlig som en central Citrix-løsning med den centrale server placeret i Nuuk.
Flere hundrede kilometer væk. Det stiller meget store krav til oppetiden for den dataforbindelse, der forbinder de forskellige lokaliteter.
Forbindelsen til serveren går via Grønlands telemonopol, Tele Greenland, flere tusind kilometer lange radiokæde, der sammen med nogle tynde satellitforbindelser bærer al tele, internet og data imellem byer og bygder i Grønland.
Desværre er det ikke sjældent, at forbindelsen i den ikke-redundante, én-strengede radiokæde afbrydes nogle minutter eller timer – for eksempel når der ikke er mere diesel på en af forstærker-stationernes generatorere placeret på forblæste, øde fjeldtoppe.
Der er dog en hvis redundans, det vil sige alternativ datavej, via satellit, men det giver kun ringe sikkerhed.
Det påvirker et sygehus alvorligt, når der ikke er adgang til patienternes data. Så i samme grad som Aasiaat Sygehus og de andre sygehuse har fået mulighed for at give en bedre service og mere sikker patientbehandling på grund af it-støtten, er de samtidig også blevet mere sårbare.
Charlotte Pedersen, Æskulap-superbruger og lægesekretær i Aasiaat, melder dog endnu ikke om erfaringer med nedbrud med det ret nye system, men hun har hørt om nedbrud andre steder.
Det kan få alvorlig konsekvenser, hvis man står med en akut patient, som man mangler data på – data man slet ikke eller kun vanskeligt kan få fat på, hvis forbindelsen til serveren er nede, mener hun.
Alternativ vej via satellit
Projektleder på det grønlandske EPJ-projekt Ole Peter Kristensen mener dog, at risikoen for, at et radiokædenedbrud får alvorlige konsekvenser, er lille.
“Det er klart, at vi på den ene side er meget afhængige af Tele Greenlands infrastruktur. Men hvis MPLS-netværket og internettet, som er vores primære kommunikationsforbindelser, går ned, er der stadig gammeldags telefon, og så kan vi koble via modem,” siger Ole Peter Kristensen og henviser til, at hvis Tele Greenlands radiokæde går ned, går trafikken over på satellitforbindelserne – men disse kan oftest kun bære
almindelig telefoni.
“Til hverdag kan vi køre både via Grønlands Hjemmestyres eget dedikerede net, via ADSL-internet og via modemforbindelser,” forklarer Ole Peter Kristensen, der er datamatiker med speciale i systemudvikling og projektledelse.
Endvidere har Citrix-løsningen den fordel, at den kræver mindre båndbredde end en terminal-serverløsning.
Dertil betyder Citrix-løsningen, at systemerne ude på kysten kan fjernstyres, og at vedligeholdelse af serveren og applikationer kan foregå centralt i Nuuk, hvilket er praktisk i et land med Grønlands geografi og rekrutteringsproblemer.
Det er alt andet lige nemmere at få en it-ekspert i Nuuk, end en både i Nuuk og ud til de 15 sygehuse på kysten, ligesom nedbrudt hardware ude på kysten kan erstattes ved at sende en pakke med posten – installation er mere overskuelig.
Læs meget mere om digital sundhed i fredagens trykte udgave af Computerworld. Digital Sundhed-tillægget bliver udarbejdet sammen med Dagens Medicin.
