It-firma leverer reservedele til kroppen

It-virksomheden Texas Instruments har blikket rettet mod mulighederne i at levere komponenter til den voksende high-tech medicin-industri.

Computerchips i menneskekroppen er ikke et fremtidsscenarium, men et faktum.

For mennesker, der lider af ubærlige smerter, kan løsningen meget vel være at få indopereret en mikroprocessor fra Texas Instruments i ryggen.

En amerikansk kvinde, der som ung kom alvorligt til skade med sit ben, led af så stærke smerter, at hun var nødt til at få benet amputeret.

Smerterne forsvandt imidlertid ikke, før end hun fik indopereret en lille pacemaker-lignende enhed i lænden, bygget op omkring en mikroprocessor fra Texas Instruments.

Enheden udsender svage elektriske impulser, der eliminerer nervesystemets smertesignaler.

Kvinden lever i dag et aktivt, smertefrit liv med en benprotese.

Øje-implantat til blinde

Det er det amerikanske erhvervsmagasin BusinessWeek, der fortæller historien om Beth McDonald.

Magasinet beretter også, at it-firmaerne i USA ser store perspektiver i at levere komponenter til den højteknologiske medicinindustri.

Det er Texas Instruments et eksempel på.

Virksomheden har blandt andet været med til at udvikle chippen i en såkaldt gastrisk pacemaker, der med elektriske impulser dæmper sultfornemmelsen hos sygeligt overvægtige mennesker.

Og i samarbejde med University of Southern California og starter-virksomheden Second Sight har den gamle lommeregner-gigant udviklet et implantat, som kan hjælpe blinde.

Implantatet, der placeres i øjet, kan oversætte kamerabilleder til de nerveimpulser, som hjernen fortolker som mørke og lyse felter.

Med tiden trænes hjernen til at oversætte felterne til objekter. Dermed får den blinde et slags syn.

High-tech medicin-markedet bliver stedse mere interessant for it-firmaerne, skriver BusinessWeek.

Markedet udgjorde sidste år ganske vist blot 200 millioner af Texas Instruments samlede omsætning på cirka 14 milliarder dollars, men andelen ventes at stige betydeligt de kommende år.

I den danske del af Texas Instruments bliver der ikke i øjeblikket arbejdet med komponenter, der kan opereres ind i mennesker, oplyser administrerende direktør, Kim Breum Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere