Endnu et land trækker Intel i retten for misbrug

Sydkorea følger i kølvandet på EU og trækker verdens største chip-producent i rettet for at misbruge sin dominerende markedsposition til at presse andre spillere ud.

Sydkorea trækker verdens største chip-selskab, Intel, i retten for brud på Sydkoreas monopollovgivning, skriver Financial Times.

Det sker, efter sydkoreanske myndigheder har efterforsket Intels forretningsmetoder gennem de seneste to år.

De sydkoreanske myndigheder vil dog ikke for tiden oplyse, hvad præcist sagen handler om.

Sydkorea er langt fra det første land, som beskylder Intel for netop at udnytte sin store markedsandel til konkurrence-forvridende tiltag.

Selskabet undersøges for tiden af en række landes konkurrence-myndigheder, der mener, at Intel har udnyttet sin markedsdominans til egen fordel. Det har ikke mindst ramt ærkerivalen AMD, hedder det.

Sagen følger i kølvandet på den monopol-sag, som EU har anlagt mod Intel - netop med fokus på, at Intel med fuld overlæg har søgt at ramme AMD ved at dumpe priserne og på anden måde sikre, at computer-producenterne vendte ryggen til AMD.

Eksklusiv-aftaler

Samme meldinger kommer fra Sydkorea, der mener, at Intel uretmæssigt har tvunget centrale kunder til at indgå eksklusiv-aftaler for at bremse AMD.

Intel meddeler, at selskabet regner med at kunne overbevise de sydkoreanske myndigheder om, at chip-markedet "fungerer normalt" og at det er et "ekstremt konkurrencepræget" marked.

Selskabet afviser i øvrigt beskyldningerne med, at netop priskrig og prisdumpning er til gavn og gode for forbrugerne, der dermed får billigere apparater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere