Dansk Internet Register, Deutschen Internet Register, Polski Rejestr Internetowy og så videre.
Disse sider skulle ifølge bagmanden hjælpe virksomheder med at forbedre deres synlighed på nettet.
Sådan en service er naturligvis penge værd, så firmaet bag siderne, Deutscher Adressdienst, sender breve ud for at få folk til at bekræfte deres oplysninger, tilføje tre søgeord, og binde sig til at betale 21.000 kroner over en periode på tre år.
En driftig frue
Inga Kruskop, der står som ansvarlig for Deutscher Adressdienst og som registrant på en sand syndflod af mere eller mindre enslydende domænenavne, er ikke ny i registerbranchen, og der kan findes henvisninger til firmaets aktiviteter i hvert fald til 2003.
Fænomenet Dansk Internet Register har pendanter i mindst 11 lande, og i flere lande har de skabt kontrovers.
Sidste år var det irske blogs, der ivrigt advarede mod at underskrive et brev nøjagtig magen til det, som mange danskere nu modtager - bortset fra at det naturligvis havde Internet Register Ireland som afsender.
På tyske sider advares der om virksomheden i hvert fald tilbage til 2004, hvor den gjorde brug af samme metode.
I Storbritannien har firmaet været aktivt siden i hvert fald 2005.
I Schweiz var virksomheden højaktiv i 2005, hvor der blev skrevet en række avisartikler, der problematiserer Deutscher Adressdienst og andre lignende svindelnumre i avisen Tages-Anzeiger.
Det er ikke nemt at få en samlet overblik over hvilke lande Deutscher Adressdienst har lanceret sit register i, men det er lykkedes Computerworld at finde sider henvendt til, Danmark, Irland, Storbritannien, Tyskland, Polen, Frankrig, Italien, Spanien, Østrig, Schweiz (på tysk og italiensk) og Belgien.