Artikel top billede

Fastnettelefonen er en uddøende race, viser de seneste tal fra IT- og Telestyrelsen. 2,3 millioner danskere har fortsat et fastnetabonnement, mens 5.8 millioner har mobilabonnement.

Fastnettelefonen mister grebet

Antallet af fastnetabonnementer har været hastigt faldende siden 2002. Folk vil have mobiltelefoner i stedet.

Mobiltelefoni er ved at overtage markedet. Mens antallet af fastnetlinjer er faldende, stormer mobilerne frem. Antallet af mobilabonnementer er mere end fordoblet siden 1999 og siden 2005 har der været flere abonnementer end der er borgere i Danmark.

Ifølge den seneste halvårsstatistik fra IT- og Telestyrelsen var der i slutningen af 2006 5.828.157 danske mobilabonnementer.

I samme periode har den gammeldags fastnettelefon, PSTN-linjen, mistet mere og mere terræn. Antallet af abonnementer er faldet med 23 procent siden 1999 til 2.332.287 i andet halvår 2006. Tendensen viser ingen tegn på opbremsning.

Telegrafinspektør hos IT- og Telestyrelsen Jane Ørum beskæftiger sig med det danske telemarked, og hun er ikke overrasket over at flere og flere vælger fastnettet fra:

”Hvis alle har en mobiltelefon, og man primært ringer til mobilnumre, så er det alt andet lige billigere at ringe fra en mobil end en fastnet-telefon,” siger hun.

Virksomhederne holder skansen

Det er dog ikke alle områder af fastnettelefoni der har været ramt lige hårdt.

ISDN-linjer til især virksomheder og boligforeninger har ikke været så pressede af mobiltelefonens entré på markedet. Indtil 2002 fortsatte de ufortrødent med at stige. Så meget steg de, at det samlede antal fastnetabonnementer var stigende indtil da.

Da ISDN-abonnementerne begyndte at falde i antal gik det til gengæld stærkt. Et fald på næsten 27 procent indtil de seneste tal i 2006.

En del af forklaringen skal nok findes hos IP-telefoni, der har vundet stor popularitet. IT- og Telestyrelsen har kun mulighed for at føre statistik på danske udbydere af IP-telefoni. Men hos disse alene er antallet af IP-telefoni-abonnementer steget med mere end 300 procent fra 60.527 til 268.180 fra 2005 til 2006.

Martin Jensen Buch, fuldmægtig hos IT- og Telestyrelsen er ikke i tvivl om at vi vil se tendensen fortsætte. Især mobiltelefoniens popularitet er ikke til at tage fejl af.

”Tendensen har været klar i de sidste mange år. Folk migrerer til mobiltelefon," siger han.

Folk foretrækker dog stadig at tale i fastnet-telefonerne. Fastnet og IP-telefoni står stadig for hovedparten af taleminutterne. Også det har dog en stakket frist.

”De nærmer sig hinanden, om ganske få år vil der være flere taleminutter på mobil hvis tendensen fortsætter,” siger Martin Jensen Buch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis