Microsoft udskyder Windows Server 2008 igen

Udviklingen af Microsoft Server 2008 kan tage op til tre måneder mere end planlagt.

Computerworld News Service: Microsoft udskyder endnu engang lanceringen af den kommende Windows Server 2008. Den nye plan lægger op til, at serveren bliver frigivet til salg mellem 1. januar og 31. marts 2008.

Forsinkelsen skyldes et behov for yderligere test og betyder, at serveren muligvis ikke når at blive klar til Microsofts lanceringsevent i Los Angeles 27. februar næste år.

Ifølge planen byder eventen på Windows Server 2008, SQL Server 2008 og Visual Studio 2008.

Ironisk nok kan forsinkelsen betyde, at Microsoft ikke har noget at lancere den dag. Microsoft vil dog ikke aflyse eventen, hvor både kunder og samarbejdspartnere er inviteret.

SQL Server er planlagt til at blive udsendt mellem 1. april og 30. juni, og udsendelsen af Vision Studio 2008 er forventes i slutningen af 2007.

Helene Love Snell, produktchef i Windows Server-teamet, fortæller, at udviklingsteamet arbejdet målrettet på at nå at frigive serveren til salg inden lanceringseventen, men serveren bliver ikke udsendt, før den er klar, understreger hun.

Kan ikke tage stykker ud

Iagttagere mener, at Microsoft forholder sig pragmatisk til et stykke software, der først blev betatestet i 2005 og har lidt under utallige forsinkelser og manglende funktioner.

Testmatrixen er så stor, at man ikke bare kan tage stykker ud, fortæller analytiker Michael Cherry. Han mener, at Microsoft bare lægger stor vægt på at gøre det rigtige.

Andre mener, at forsinkelsen formentlig ikke vil betyde det store for virksomheder, men at den kan hjælpe med fremtidige klient- og serverlanceringer.

Man foretager nogle justeringer, og det er derfor, Windows Vista SP1 udkommer inden for samme tidsramme som Windows Server 2008, siger IDC-analytiker Al Gillen.

Microsoft fortalte i forbindelse med meddelelsen om server-forsinkelsen, at Vista SP1 vil blive udsendt i begyndelsen af 2008.

Al Gillen undrer sig også over, hvordan server-forsinkelsen vil påvirke de produkter, der er bygget på Windows Server 2008; virtualiseringsteknologi, Centro-serverne til mellemstore virksomheder og Cougar, der er kodenavnet for den næste version af Small Business Server.

Helene Love Snell fortæller, at forsinkelsen vil påvirke datoerne for udsendelse af Windows Server Virtualization add-on til Windows Server 2008, men ikke tidsrammen for deres lancering.

Hun tilføjer, at planen stadig er at have en WSV-beta klar til salg af Windows Server 2008 og at udsende virtualiseringssoftwaren senest 180dage efter den dato.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere