Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Net-rygter tager til: Google er på vej med Gphone

Google er på vej til at præsentere et større indtog på mobilmarkedet, lyder det hviskende i krogene. Bliver det en Gphone? Eller noget helt andet?

Rygtestormen på nettet bliver kraftigere og kraftigere, når det handler om, at Google måske er på vej med et nyt apparat, som skulle være en Gphone. Eller i hvert fald noget nyt til mobilmarkedet.

Noget er i hvert fald på vej fra Googles side, forlyder det. Og måske er en prototype på vej til at blive præsenteret.

Styresystem

Rygterne har taget ekstra fart, efter teknologisitene Engagdet og Techcrunch stort set samtidig har offentliggjort artikler om, at Google har nyt og spændende noget i ærmet.

Engadget mener at vide, at Google er på vej med et særligt styresystem til mobiltelefoner, som Engagdet kalder "Gphone OS".

Planerne om det Linux-baserede styresystem vil ifølge Engadget blive præsenteret 3. september, skriver sitet, der mener at vide, at Google "ikke nødvendigvis" er på vej med en decideret telefon, selv om Google "afgjort" samarbejder med mobil-producenter.

Hos Techcrunch hedder det, at Google er på vej til at præsentere noget stort i begyndelsen af næste år. Ifølge sitet har HTC, der samler mobiltelefoner, leveret cirka 20 mobile apparater til Google til test.

Til mange apparater

Techcrunch skriver, at Googles indgang til Gphonen er helt anderledes end Apples indgang til selskabets iPhone i og med, at Google satser på styresystemet og en vifte af Google-applikationer som eksempelvis Gmail, Maps og lignende til en hel række forskellige mobile apparater.

Mediet Rediff.Com vil desuden vide, at Google for tiden forhandler med flere af Indiens største mobileselskaber, Bharti Airtel og Vodafone Essar og citerer unavngivne kilder for, at en Gphone samtidig vil blive lanceret i både USA og Europa.

Midt i den tiltagende rygtestorm er der dog også dem, der mener, at der er tale om det rene hysteri på rygtemarkedet - i hvert fald når det gælder de rygter, der handler om, at Google skulle være på vej med sin egen hardware.

De peger på, at Google flere gange har bedyret, at mobilmarkedet er lige lovligt konkurrence-præget, ligesom Google aldrig har bekræftet, at selskabet arbejder på at udsende et håndholdt apparat.

Når det handler om et Google-styresystem til håndholdte er det sværere at finde kritikere, der blankt kan afvise disse rygter som uvederhæftige. Nu er det blot at vente for at se, om Google præsenterer noget 3. september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere