Artikel top billede

”Folk forbinder it-konsulenter med højrøvede slipsedrenge, der kører i BMW. Men når man ankommer på cykel i regnvejr, får man virkelig street respect af kunden,” fortæller konsulent og medstifter af de grønne it-konsulenter, Martin Birch.

It-konsulenter tager cyklen frem for bilen

Tema: Uanset vejrets tilstand tager de grønne it-konsulenter cyklen, når de skal ud til kunder. Tanken er grøn og respekten stor.

De er grønne, er de. Og nej, det er ikke de grønne bude. Men de drøner af sted på samme måde på deres cykler fra kunde til kunde med tasken på ryggen og det rigtige tøj til det danske vejr.

Hverken regn, sne eller hagl kan stoppe de grønne it-konsulenter i at udføre deres arbejde – dog kan et par minus grader eller islag få dem til at tage toget eller bussen.

Højst er det blevet til et fald hen over styret på grund af en sandwich med masser af tilskuere og en tur op i en bil.

Når cyklerne ikke bliver brugt, står de pænt parkeret i indgangspartiet bag den store grønne port, hvor hovedkontoret ligger på fjerde sal i en loftslejlighed, der huserer seks ansatte i moderne minimalistisk stil i det indre København.

Street respect

”Folk forbinder it-konsulenter med højrøvede slipsedrenge, der kører i BMW. Men når man ankommer på cykel i regnvejr, får man virkelig street respect af kunden,” fortæller konsulent og medstifter af de grønne it-konsulenter, Martin Birch, der på en typisk hverdag kører ud til to kunder.

Det er kunder, der delvist har outsourcet it-driften til de grønne konsulenter, der betjener en gennemsnitsklient fem seks gange om året. Den største kunde - ud af cirka 350 - er en virksomhed inden for togdrift med 175 ansatte.

Om det drejer sig om fem eller 40 ansatte, handler det om, at it skal virke, når medarbejderne kommer på arbejde om morgenen.

Grøn tankegang

Martin Birch er en ud af fire rådgivere, der i dag er tilknyttet virksomheden. Ideen til konceptet fik han sammen med partneren, der begge har en grøn indstilling til livet.

”Vi er ikke græsrodsfanatikere, men bare grønne i måden at tænke på,” siger manden, der for tiden leverer rigtig mange printere af serien Xerox´s Phaser 8500/8550.

Den vel er det nærmeste, man kommer en økologisk printer - idet den anvender voks i stedet for traditionel toner.

Størstedelen af virksomhedens kunder bor i det indre København, men de grønne it-konsulenter betjener også kunder fra Hillerød til Grønland – dog ikke på cykel.

Hovedreglen er, hvis der er mere end 15 kilometer til en kunde, bliver de offentlige transportmidler brugt.

Alt fra lette printerproblemer til indviklede servere, der kan tage op til flere dage, bliver løst.

Gavn af forskellighed

Selv er Martin Birch uddannet købmand i Tyskland, men da han altid havde interesseret sig for it, tog han en standarduddannelse hos Microsoft, og siden har den grønne mand arbejdet med it hos forskellige virksomheder.

Dagligdagen på cyklen og de forskellige kunder, er Martin Birch meget glad for - selvom han med egne ord arbejder ”ikke mindre end 10 eller mere end 15 timer” om dagen.

”Det er et taknemmeligt job, hvor man den ene dag kan være en helt, men også være ham, der ikke kunne få det til at virke. Men man møder mange forskellige mennesker,” siger Martin Birch.

Han kan ikke undvære de erfaringer, virksomheden får af sine kunder fra forskellige brancher.

”Det gavner os, fordi vi netop får kendskab til forskellige behov og kan forudse de behov, der vil opstå om nogle år ,” fortæller han.

Virksomheden, som har eksisteret i tre år, arbejder uafhængigt af både hardware og software. Derfor bruger konsulenterne lige så meget Microsoft, som Linux og Open Source.

Virksomheden omsatte for knap 2 millioner kroner i 2006 og forventer at lande på 2,5 milioner kroner for regnskabsåret 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere