Artikel top billede

Retssager på vej mod iPhone-hackere

Advokater fra Apple og teleselskabet AT&T rasler med sablerne, efter flere hævder at have låst iPhone op.

Det er ikke omkostningsfrit at fortælle verden, hvordan Apples iPhone låses op, så den kan bruges på andre netværk end teleselskabet AT&Ts.

I hvert fald har advokater fra både Apple og AT&T fattet interesse for de personer, der hævder at kunne låse den populære mobiltelefon op.

Indtil videre hævder tre grupper, at de er i besiddelse af teknikker og software til formålet.

En af disse, virksomheden Uniquephones, havde planlagt at offentliggøre sin softwareløsning i lørdags. Men få timer inden lanceringen, blev stifteren John McLaughlin kontaktet af en advokat fra AT&T, der advarede mod at frigive softwaren, da den overtræder Apples ophavsret.

Smutvej i lovgivningen

Ifølge flere advokater med speciale i immaterielle rettigheder er det den amerikanske lov Digital Millennium Copyright Act (DMCA), der kan ende med at stoppe iPhone fra at ende i hænderne på andre end dem, der er villige til at binde sig i to år til AT&T.

Det er dog langt fra sikkert, at DMCA-lovgivningen gælder i dette tilfælde. Loven indeholder nemlig en særlig paragraf, der tillader enkeltpersoner at låse mobiltelefoner op, med det formål at kunne bruge dem på et andet netværk.

Det er denne smutvej i lovgivningen, der i sidste ende kan sikre Uniquephones og andre fra at blive retsforfulgt.

"Hvis softwaren kun gør den smule, der skal til for at få iPhone til at virke med andres tjenester, så kan man måske bruge formuleringen i DMCA," siger Bart Showalter, advokat i Baker Botts LLP fra Dallas, USA, til Computerworld News Service.

Motivet er afgørende

Det springende punkt er sandsynligvis, hvad motivet bag at frigive softwaren er.

Hvis softwaren bliver tilgængelig kvit og frit, kan virksomheden forsøge at dække sig ind under ytringsfriheden, mener Michael Lewis, advokat hos Fox Rothschild LLP.

Helt anderledes er det, hvis softwaren er udviklet for at tjene penge.

"Retten lader til at have mindre sympati for folk, der gør noget for at tjene penge," siger Michael Lewis.

Uniquephones planlagde at sælge sin softwareløsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere