Fredagens aviser om it

Uklarhed om dansk støtte til Microsoft-format. Priskrig kan koste en milliard kroner årligt. 40.000 danske hjem er nu koblet på fibernet.

Uklarhed om dansk støtte til Microsoft-format

Danmark skal i dag stemme om hvorvidt Microsofts Open XML skal godkendes som en international standard. Det sker ved et møde hos Dansk Standard. 33 it-interessenter deltager i mødet, hvor de vil give deres anbefaling til Dansk Standard. I sidste ende er det dog Dansk Standard selv, der træffer den endelige afgørelse. Dansk IT har som den eneste deltager meldt ud, at den anbefaler et 'ja', dog med visse kommentarer. (Berlingske Tidende)

Priskrig kan koste en milliard kroner årligt

Det kan blive dyrt for telebranchens store spillere, hvis Danmark kastes ud i en priskrig. En priskrig kan nemlig ende med at opkaldsafgiften bliver fjernet, og det kan koste TDC, Telia og Sonofon op imod én milliard kroner årligt. Det er det nystartede mobilselskab Bibob, der har bragt liv i snakken om priskrig, efter selskabet annoncerede, at det vil tage én øre i sekundet for mobilsamtaler. (Berlingske Tidende)

40.000 danske hjem er nu koblet på fibernet

Antallet af danske hjem, der er koblet på fibernettet er fordoblet siden årsskiftet, viser en opgørelse fra el- og energiselskabernes sammenslutning, Dansk Energi. 40.000 er allerede tilmeldte, mens yderligere 32.000 står i kø og blot venter på et besøg fra teknikere. I løbet af de kommende fem til syv år vil flere end 1,5 millioner husstande have fået tilbud at tilkoble sig fibernettet, der kan bruges til internet, tv og telefoni. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere